Der er mange muligheder for at få mere medarbejderglæde på arbejdspladsen. Der findes et hav af tiltag, kurser og så videre, hvor man kan lære at skabe et godt miljø for medarbejderne. Men faktisk behøver det ikke være så avanceret, hvis man gerne vil gøre noget godt for sine medarbejdere. Helt lavpraktiske, basale behov kan også være nok til, at medarbejderglæden stiger. Det handler bare om at finde frem til, hvad medarbejderne efterspørger.
Blandt andet kan det være en mulighed at I indretter en lounge til medarbejderne. Det er med til at skabe et hyggeligt miljø, hvor de kan drikke en kop kaffe, slappe lidt af og tage en pause med sine kollegaer. En lille pause i nu og næ, hvor man kan snakke om andet end arbejdet, kan være med til at gøre medarbejderne meget gladere og give lidt ekstra, når de så går tilbage til arbejdet.
En lounge kan netop være med til at skabe et sådant miljø. Der skal være afslappede møbler, et bord, der indbyder til at sætte en kop kaffe, og så skal der ellers bare være roligt. Men lad være at lave loungen alt for afsides resten af arbejdspladsen, for så forsvinder den egentlige effekt med den. Det handler om, at den skal være i et rum for sig, men hvor døren altid er åben, så man kan komme og gå som man vil. Hvis I har mulighed for det, kan det også være en idé at indrette loungen i forlængelse af kantinen eller et andet fællesrum. Så ligger den stadig lidt væk, men det er stadig muligt at komme og gå, som man har lyst for det.
Når I indretter loungen, så tænk over, hvor stor eller lille jeres arbejdsplads er. Har I en stor arbejdsplads med mange medarbejdere, er det måske en god idé at indrette flere lounges, så der er plads til alle. Indretter I bare en enkelt lounge, så skal der også være plads til alle. I kan gøre det ved at købe et helt loungesæt, så der er en sammenhæng mellem møblerne. Alternativt kan I købe et par loungestole og en sofa, hvis I gerne vil skabe et mere hyggeligt miljø. Så kan I eventuelt vælge en sofa, der virkelig er en flydersofa, som giver lyst til at flade ud og hygge.
Skal loungen være lidt mere formel, men stadig hyggelig, kan I købe Wegner lænestole, som er lidt mere stillede, men stadig indbyder til at man sætter sig med en kop kaffe og en snak om hverdagen.
Uanset hvilke møbler I vælger, så er det vigtigt at bringe medarbejderne ind i beslutningen. Især hvis I er en mindre arbejdsplads. For det skal være møbler, som de har lyst til at opholde sig i og bruge. For ellers giver det ikke det resultat, som det er meningen med en lounge. Hvis I tager en god snak om, hvordan den skal se ud, og hvor den skal ligge, så bliver medarbejderne helt sikkert glade.