Mange af de danske arbejdstagere mener selv, at de er i stand til at varetage deres egne interesser på det danske arbejdsmarked. Det kan også være tilfældet, men det er ikke uden grund, at en så betydelig del af den danske befolkning har valgt at blive medlemmer af en fagforening. Hvor ville den almindelige dansker f. eks. stå uden fagforeningernes arbejde i forhold til overenskomster? Hvordan ville lønniveauet være? Og hvad med ferier? Goderne man har som arbejdstager i Danmark i forhold til andre lande er ikke kommet af sig selv. De er kommet gennemt hårdt arbejde og et utal af forhandlinger fra fagforeningernes side. Fagforeningerne har forhandlet alle brede overenskomster og det er fagforeningerne der har sikret, at man som dansk arbejdstager ikke går med en frygt om at blive arbejdsløs hen over natten.
Fagforeninger er mindre lokale afdelinger, der hører til et fagforbund. Ser man på historien bag, vil man opdage, at fagforeningerne i bund og grund opstod som små lokale sammenslutninger, hvorefter de organiserede sig i de landsdækkende fagforbund. Fagforeningerne er til for at støtte, rådgive og hjælpe dig som arbejdstager på det danske arbejdsmarked. Derudover påtager de sig også ansvaret for at varetage dine interesser i forhold til din arbejdsgiver og andre aktører i netop din branche. Størstedelen af de danske fagforeninger eller fagforbund befinder sig inden for en bestemt branche – de er altså brancheorienterede. De henter altså deres medlemmer fra et specifikt fagområde, om det så er en specifik uddannelse eller et bestemt arbejdsområde. En fagforening er altså din og din kollegaers repræsentant på arbejdsmarkedet.
Hvorvidt det kan betale sig eller ej at blive medlem af en fagforening afhænger af dit personlige arbejdsliv. Da det ikke er lovpligtigt at være medlem af en fagforening, er det en overvejelse man selv må tage. Man skal altså grundigt overveje hvad der passer bedst til en selv. På trods af det ikke er lovpligtigt at være medlem af en fagforening anbefales det dog. Det anbefales at være medlem af en fagforening, idet de hjælper medlemmerne med at løse deres individuelle problemstillinger – her tænkes der selvfølgelig på arbejdsrelaterede situationer.
Derudover står de som sagt også for, at forhandle sig frem til kollektive overenskomster, der skal forbedre arbejdstagerens muligheder og tilværelse på det danske arbejdsmarked. Fagforeningernes arbejde er især vigtigt, fordi der i Danmark ikke findes nogen lønmodtagerlov, det er derfor op til fagforeningerne at forhandle sig frem til de gældende overenskomster. De kollektive overenskomster opstiller altså betingelser, som skal overholdes af såvel arbejdsgiver som arbejdstager. Betingelserne kunne f. eks. rumme punkter som mindsteløn, antal arbejdstimer, diverse tillægsydelser og generelle arbejdsvilkår. Dette er dog kun få af de mange punkter betingelserne kan rumme.
Er man ikke medlem af en fagforening og er der ingen overenskomst mellem ens arbejdsgiver og en fagforening, er man altså ikke sikret den samme mindsteløn som mange andre. Derudover vil man heller ikke have de samme muligheder som mange andre har hvad angår tillægsydelser, ansættelsesvilkår osv.. Fagforeningernes arbejde er derfor en stor del af de privilegier man har som arbejdstager på det danske arbejdsmarked. Den estimerede procentdel af lønmodtagere, der arbejder under en overenskomst er 80 %, hvorfor fagforeninger altså er vigtige aktører på det danske arbejdsmarked. Det er dog som sagt op til en selv om man vil være medlem af en fagforening eller ej. Vælger man at blive medlem af en fagforening, findes der et hav af alternativer, hvad enten man er lønmodtager eller selvstændig eller man søger en fagspecifik eller tværfaglig fagforening.