Hvad får jeg for pengene hos en fagforening?
Mange danske arbejdstagere deler den overbevisning, at fagforeninger er dyre at være medlem af. Nogle af dem er måske ikke sikre på, hvad de får for pengene og andre mener måske ikke de får nok for deres surt tjente kontingentkroner. Det at være medlem af en fagforening er dog et tilbud mange har valgt at takke ja til. Grunden til dette er, at fagforeningerne er gået ekstremt langt for den almindelige arbejdstager. Fagforeningerne har lagt meget arbejde i og brugt mange timer ved forhandlingsbordet, for at sikre arbejdstagernes arbejdsvilkår, løn osv. Uden fagforeningerne ville der ikke være en eneste kollektiv overenskomst og uden disse ville mange af de privilegier, du har som arbejdstager ikke være her i dag. Tillægsydelser er f. eks. ikke noget man har ret til at modtage på f. eks. en søndag, men noget fagforeningerne gennem hårdt arbejde og forhandlinger har gjort til et privilegie for den almindelige lønmodtager. På trods af det arbejde fagforeningerne allerede har gjort, er de ikke færdige.
Hvad kan en fagforening ellers tilbyde?
Fagforeningerne har meget at byde på. Ud over det arbejde, som allerede er gennemført via overenskomsterne, arbejder de stadig på at forbedre disse og derved forbedre den almindelige arbejdstagers arbejdsvilkår.
Fagforeninger er dog mere end overenskomster. I fagforeningerne har de et veloplagt personale, der er klar til at hjælpe dig med de arbejdsrelaterede problemer du nu måtte løbe ind i. De støtter dig, rådgiver dig og hjælper dig med at varetage de interesser du nu måtte have i forhold til din arbejdsgiver og de andre aktører i branchen.
Fagforeningernes primære opgave er altså, at sikre dig de bedste lønvilkår samt de bedste ansættelsesvilkår. Fagforeningerne tilbyder altså en række forskellige services til deres medlemmer. Dette kunne f. eks. være hjælp til lønforhandlinger eller en gennemgang og forhandling af din ansættelseskontrakt. Mange fagforeninger tilbyder også anden juridisk støtte. Fagforeningen er også stedet du kan henvende dig til, hvis du oplever problemer i forhold til din ansættelse fx mobning på arbejdet eller sexchikane. Du kan altså få vejledning og hjælp ved konflikter, der er for store at påtage sig alene og uden viden om hvad man skal og bør gøre i de konkrete situationer. Her kan der f. eks. være tale om en strejke, en fyring eller andre konfliktformer.
Hvilken fagforening passer så bedst til netop mig?
Der er mange forskellige fagforeninger og der kan være mere end et svar til dette spørgsmål alt efter hvem du er og hvilken branche du er beskæftiget i. De fleste danske fagforeninger er nemlig brancheorienterede. De henter altså deres medlemmer fra bestemte uddannelser eller fra bestemte arbejdsområder. Ud over de brancheorienterede fagforeninger er der også tværfaglige fagforeninger. Det vil altså sige, at de ikke kun beskæftiger sig med én branche, men derimod med en bred vifte af brancher. De tværfaglige fagforeninger kan altså overlappe med de brancheorienterede. Det kan dog forventes, at de brancheorienterede har en dybere forståelse inden for de brancher de nu engang beskæftiger sig med.
Det er altså vigtigt, at du gør op med dig selv hvilken form for fagforening du mener du hører til, eller om du overhovedet hører til i en. Det er jo ikke lovpligtigt at være medlem af en fagforening. Derfor skal du nøje overveje om du overhovedet finder det nødvendigt at være medlem af en fagforening, eller om du simpelthen ikke mener det kan betale sig for dig. Det bør nævnes, at 80 % af alle de danske lønmodtagere arbejder under en overenskomst. Fagforeningerne har altså spillet en vigtig rolle for dig før og vil stadig spille en vigtig rolle på det danske arbejdsmarked mange år frem.
