Hvis man spørger den almene dansker om de ved hvad der forskellen på en fagforening og en a kasse, så er der forholdsvis mange som er i tvivl. Derfor vil vi i denne artikel kigge nærmere på hvad en fagforening og en a kasse er, og hvad forskellen er på de to.
Hvad er en fagforening?
Helt kort kan man sige at en fagforening hjælper dig med faglig hjælp, i situationer som relaterer sig til dit arbejde. Det kan være ved en arbejdsskade, sygemelding, hvis du bliver fyret eller det firma du arbejder i går konkurs. For at være medlem skal man betale et kontingent hver måned, og prisen for dette variere meget. I en oversigt som denne kan du hurtigt finde den billigste fagforening.
Fagforeninger kan være både branchespecifik, dvs. at kun en bestemt faggruppe kan blive medlemmer, og være tværfaglige, dvs. alle kan blive medlem uanset branche.
Ofte vil en branchespecifik fagforening være specialister i netop alt der har med denne branche at gøre, og derfor kan de måske hjælpe lidt bedre end en tværfaglig fagforening. Det skal dog siges at niveauet generelt er høj i de danske fagforeninger.
Hvis man vælger at undlade at være medlem af en fagforening, så står man skidt i en situation hvor man har en konflikt med sin arbejdsgiver. Eneste mulighed for støtte er ved at gå til en advokat. Udgiften vil dog være høj i sådan en situation, og derfor anbefaler vi altid at folk er medlem af en fagforening.
Hvad er en a kasse?
A kassens primære opgave er at administrere udbetaling af dagpenge. For at modtage dagpenge i Danmark er der en række regler som man skal leve op til. En af dem er at man skal være medlem af en a kasse, og et medlemskab sker ved at man betaler et månedligt kontingent, som så sikrer en adgang til dagpenge, hvis man skulle blive fyret.
A kasse kontingentet består af to dele. Den første og største del af kontingentet går til staten, som er dem der primært betaler dagpengene. Den anden del går til a kassen, og er penge som de får for at administrere dagpengene. Beløbet til staten er det samme uanset hvilken fagforening du vælger, men beløbet som a kassen tager for administration varierer, og det betyder også at den samlede pris på et a kasse kontingent kan variere.
Både a kasse og fagforening
Det er frivilligt om man vil være medlem af en fagforening og en a kasse. Man kan også vælge at være medlem af den og ikke den anden. Generelt anbefales det dog at være medlem af begge, da det giver dig den størst mulige sikkerhed. Mange synes at udgiften er unødvendig, men ved at undersøge markedet kan man finde en god og samtidig billig løsning. Det er desuden muligt at få et fradrag.