De gule fagforeninger
Vi kender alle FOA, 3F og DJØF. Dette er klassiske fagforeninger, henter deres medlemmer hos en bestemt faggruppe eller fra folk med en særlig uddannelse. Ud over disse allerede etablerede fagforeninger, findes der også de gule fagforeninger. De gule fagforeninger er i direkte konkurrence med de etablerede fagforeninger og rekrutterer altså både folk, som ikke tidligere har været medlem af en fagforening, men kaprer også medlemmer fra de gamle og fasttømrede mastodonter blandt fagforeninger.
De gule fagforeninger ses hyppigt som modstandere af nogle af fagforeningernes traditionelle redskaber, fx strejker og kollektive overenskomster. Det er også af denne grund at denne type fagforening kaldes gule. Begrebet ”gule” stammer fra det franske ”en gul”, der betyder strejkebryder. De gule fagforeninger er lønmodtagerorganisationer, der står uden for de traditionelle hovedorganisationer. De anerkender ikke en grundlæggende interessekonflikt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. På trods af dette har de gule fagforeninger oplevet fremgang siden årtusindeskiftet. Dette skyldes bl.a. medlemsafgangen i de etablerede fagforeninger.
Hvad kan de gule fagforeninger så tilbyde?
De gule fagforeninger kaldes også ideologisk alternative fagforeninger. Dette kaldes de dels fordi de ideologisk benægter et fundamentalt modsætningsforhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og dels fordi de ikke går ind for strejkeretten. Som nævnt har de gule fagforeninger næsten ikke indgået nogen kollektive overenskomster. De har derudover heller ingen tillidsvalgte, dog med få undtagelser.
De gule fagforeninger er også historisk kendte for at være upartiske hvad angår politik, de er altså politisk uafhængige. Fundamentet for de gule fagforeningers arbejde er derimod et livssyn, det kunne fx være et kristeligt livssyn, som er fundamentet for deres arbejde. De gule fagforeningers servicering af medlemmerne tager udgangspunkt i de overenskomster de traditionelle fagforeninger og arbejdsgiverne har forhandlet på plads. Derfor er det også blevet påpeget af kritikere, at de gule fagforeninger er gratister på det arbejde de traditionelle fagforeninger har udført.
De gule fagforeninger bidrager altså ikke i en særlig høj grad til den danske arbejdsmarkedsmodel. De skal ikke forhandle overenskomster eller udbrede overenskomstdækningen. De skal oven i købet heller ikke opretholde konfliktløsningssystemet, som ligger hos de traditionelle fagforeninger. Grundet de mange ting de gule fagforeninger ikke gør, kan de altså tilbyde en væsentlig lavere pris end de traditionelle fagforeninger. Dette er også en af grundene til, at man har oplevet fremgang hos de gule fagforeninger siden årtusindeskiftet. En anden grund er, at de mange ufaglærte unge der er på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, måske ikke har råd til en traditionel fagforening, hvorfor de søger mod de gule fagforeninger. Medlemstallet hos de gule fagforeninger lå samlet set på 229.000 i 2013, hvilket var svarende til cirka 9 % af de beskæftigede.
Kritik af de gule fagforeninger
Som sagt har de gule fagforeninger ikke lige så meget at byde på som de traditionelle fagforeninger og de er heller ikke en del af forhandlingerne, når der forhandles kollektive overenskomster. Derfor har kritikere, som tidligere nævnt, påpeget at de gule fagforeninger er gratister på det arbejde de traditionelle fagforeninger har udført. Derudover påpeger kritikere også, at lønmodtagerne, der er medlemmer af en gul fagforening, står svagere på arbejdsmarkedet, da deres fagforeninger ikke vil tage kampen op mod arbejdsgiverne. Som det sidste er det også blevet påpeget, at det kan give problemer på arbejdspladsen, når tillidsvalgte skal forsøge at repræsentere medarbejderne.
Så bliver man medlem af en gul fagforening får man altså ikke en repræsentant på arbejdsmarkedet. Det gør man derimod som medlem af en traditionel fagforening. Dog vil man som medlem af en gul fagforening stadig få goderne der er ved de overenskomster, som de traditionelle fagforeninger har indgået.
