Om fagligt ansvar

Fagligt Ansvar

Co: 3F BJMF
Mølle Alle 26
2500 Valby

Sekretariat kan kontaktes via .

Bankkonto: Reg.nr.5322 Konto nr. 0243373

 

Fagligt ansvar – et netværk for en bedre fremtid

Efter den borgerlige ”friheds- og velfærdssejr” i november 2001, var der mange – også blandt medlemmer og tillidsfolk i fagbevægelsen – som mente at fagbevægelsen ikke havde gjort det godt nok, når valget kunne ende som det gjorde.

Protestmøde i Silkeborg 1. marts 2002

Der var brug for at få taget fagpolitiske diskussioner og gjort op med den måde, som tingene havde foregået på de seneste år. For at vise at fagbevægelsens organisationer og medlemmer står sammen tog tillidsfolk – fra såvel det private som det offentlige område – samt de tværfaglige initiativer fra OK 2000 samt Arbejdsmarkedspolitisk netværk, initiativ til indkaldelse af et stort protestmøde for tillidsfolk og fagforeninger den 1. marts i Silkeborg.

Mødet blev holdt, samtidig med at den borgerlige regering havde siddet i 100 dage, derfor var det naturligt, at de initiativer og forringelser regeringen havde lagt op til – bredt på alle de fagpolitiske mærkesager – blev et hovedtema.

Netværket – en tværfaglig platform for initiativer og debat

Men de 750 fremmødte tillidsfolk og fagforeninger – og dermed det største tillidsmandsmøde siden 1985 - tog også fat på fremtiden og diskuterede, hvordan der igen kunne tales politik i fagforeningerne og med medlemmerne, og hvordan der kunne arbejdes på tværs, og sikre at fløjene i arbejderbevægelsen samles.

Udover en række konkrete initiativer – bl.a. indkaldelse til en faneborg den 20. marts mod regeringens indgreb i overenskomsterne – blev der besluttet at danne et bredt tværfagligt og landssækkende netværk for fagforeninger og tillidsfolk under navnet ” Fagligt ansvar”. Netværket skal være en fælles politisk platform for konkrete aktiviteter imod regeringens angreb på de svageste, men ”Fagligt ansvar” skal også arbejde for at skabe et troværdigt alternativ til den borgerlige regerings politik

Netværkets opbygning

Mødet i Silkeborg vedtog også principperne for arbejdet i ”Fagligt ansvar”. For at sikre de videre aktiviteter og en forsat udvikling af samarbejdet i netværket, blev det besluttet at:

Alle kan være med

Princippet i netværket er, at alle fagforeninger og lokale tillidsfolk kan være med.

Men netværket er åbent for alle, kontakt os via ., hvis du vil vide mere om aktuelle aktiviteter.

Koordinationsudvalget

24. juni 2002



Tip en ven

(0) Kommentarer

RSS 2.0


Tilmeld til nyhedsbrev