Vores opgave at klæde politikerne på
Det er arbejdsløsheden ikke de arbejdsløse, der er problemet – opgaven er at fjerne mistilliden og aktiveringshysteriet fra dagpengesystemet og sikre folk fra at falde helt ud, sådan lød nogen af budskaberne på Kan det virkelig passe konferencen
Hvis nogen i salen ellers skulle være i tvivl om den bureaukratiske spændetrøje som låser de arbejdsløse i det herskende dagpengesystem, så kunne de blot kaste et blik på den montre, hvor 23.000 siders dagpengelovgivning, var udstillet i Metal Hovedstadens mødesal.
På Kan det virkelig passe-konferencen om arbejdsløshed blev behovet for et grundlæggende nyt syn på de arbejdsløse belyst fra mange sider. Og viljen både fra a-kasser og de faglige tillidsfolk var stor for at hjælpe den nye regering med reformer, som afskaffer ”aktiveringsvanviddet” og får sat de arbejdsløses behov i centrum.
- Den gamle VK-regering ville slet ikke diskutere med os. Derfor kom deres lovgivning som en tyv om natten, uden fagbevægelsen fik indflydelse, sagde Søren Andersen, A-kasseleder i 3f BJMF.
Derfor hilste han ”den åbne dørs politik,” som den nye regering har annonceret, velkommen.
- Det giver os muligheden for at præge den politik, der skal føres. Vores opgave er at klæde politikerne både på. Det gælder både dem på Christiansborg og i LO, så de forstår, hvad det går ud på, det gør de ikke, når de ikke har fingrene nede i skidtet, sagde han.
- Der kommer nye cirkulære hver uge og der er fire statslige styrelser, som holder øje med de arbejdsløse, og som vi i A-kasserne skal følge. De 23.000 sider kan med fordel erstattes af en halv a-4 side med de arbejdsløses rettigheder og pligter. De skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage anvist arbejde, længere behøver den ikke være. Vi ved 99 procent kun ønsker sig et job, sagde Søren Andersen.
20 mand på nye regler
Og det er ikke kun i a-kasserne, at regeltyranniet kvæler indsatsen.
- Sagsbehandlerne på jobcentrene bruger 75 procent af tiden på unødigt bureaukrati. Og alene i København har vi 20 mand i gang med at ”drifte” nye regler på området, og sikre de bliver fulgt. Det koster alene 10 mil. kr. om året. Det er det glade vanvid, sagde Københavns beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev.
- Der er brug for en gennemgribende reform af beskæftigelsesindsatsen, vi har brug for en tillidsreform og det er vores ambition at gå foran, sagde den Radikale borgmester som samtidig lagde op til et nært samarbejde med den københavnske fagbevægelse.
- Vi skal skabe bedre resultater og vi står med nøglen sammen. Mistilliden til de arbejdsløse og til de ansatte skal ud i stedet skal vi have uddannelse af de ledige i fokus. Vi skal have frihed under ansvar, mindre kontrol og en lokal indsats i samarbejde med Jer, sagde Anna Mee Allerslev.
Kommunen lægger op til at bruge ordinære uddannelser og AMU kurser mere. Der er afsat 60 mil. kr. til efteruddannelse af ledige. Samtidig har man lavet en positivliste af kurser, som de arbejdsløse uden større bureaukrati kan tage, det gælder fx EU-kørekort, svejsekurser og kurser for andre faggrupper.
Fra arbejdsløs til ledig
LO’s formand, Harald Børsting indkredsede i sin tale det skred der er sket i opfattelsen af de arbejdsløse. Han så tilbage til VK-regeringens start for 10 år siden.
- Noget af det første de gjorde var at indføre tværfaglige a-kasser. Bag det lå en tankegang om, at holdt hånden over medlemmerne. Mistilliden startede der, de arbejdsløse var nok ikke interesseret i job. Kan I huske de mange historier ubesættelige job fra dengang. Gradvist op gennem 0-erne blev det svært at bruge begrebet arbejdsløs i stedet blev det til ledige og ledighed. Sprogbrugen er med til at forme os, og vi blev selv gennemsyret af det, sagde Harald Børsting.
- Forløbet viser meget godt den holdningsbearbejdning VK-regeringen satte i gang for at flytte fokus fra arbejdsløsheden til de arbejdsløse. Og det lykkedes for den gamle regering at ændre befolkningens opfattelse. Det viser forløbet med de supplerende dagpenge. Første gang Claus Hjort forsøgte at ændre dem, rejste det en storm. Og han trak det tilbage, to år senere susede det gennem Folketinget uden de store sværdslag, sagde Harald Børsting.
- Nu er vi på vej væk fra den opfattelse. Det er selvfølgelig arbejdsløsheden, som er problemet ikke de arbejdsløse, sagde han.
Gode signaler
Harald Børsting var tilfreds med signalerne fra den nye regering:
- Ministeren har signaleret reformiver og vilje til at se på de mange tåbelige regler. Vi er tilfreds med de små forbedringer i Finansloven, men det er ikke den endegyldige løsning, sagde han.
- Der er annonceret trepartsforhandlinger, og der har vi sammen med AC og FTF lavet 9 pejlemærker for, hvor vi skal hen. Lige nu gælder det om at lægge en strategi og blive klogere på hvor faldgruberne er. F.eks. er kommunerne ikke meget for at give beskæftigelsesindsatsen fra sig, og hvad vil arbejdsgiverne, sagde Harald Børsting. (brink)
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.
