VK i opgør med det rummelige arbejdsmarked
Regeringens annoncerede reform af førtidspensionen skudt i gang af de Konservative. Men det skaber ikke mere beskæftigelse at forringe forsørgelsesgrundlaget for at presse mennesker med begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet, siger økonom Henrik Herløv Lund
 - Men ordningerne misbruges ikke, der er ikke tale om et ”tag selv bord”, men om omfattende kontrol og prøvning af arbejdsevne, hvor førtidspension og fleksjob tildeles som sidste mulighed, siger Henrik Herløv Lund |
De Konservative foreslår en treårig førtidspension for unge, men allerede i foråret bebudede regeringen at det i dette efterår ville forslå en reform af overførselsordningerne for folk med nedsat arbejdsevne. Formålet er angiveligt, ”at langt flere skal opnå og kunne fastholdes i ordinær beskæftigelse og at langt færre skal have tilkendt førtidspension og fleksjob”.
Økonom Henrik Herløv Lund kritiserer i sin analyse ”Reform af førtidspension og fleksjob: VK i opgør med rummeligt arbejdsmarked?” planerne.
- Vi kender ikke de konkrete forslag – bortset fra de konservatives forslag om en midlertidig førtidspension for dem under 40 år. Men jeg forventer, at forslagene vil læne sig op af Arbejdsmarkedskommissionens overvejelser, siger Henrik Herløv Lund.
Regeringens og den nyliberalistiske kritik af førtidspension og fleksjobsordningen falder i tre – fire hovedgrupper mener han.
For det første kritiseres ordningerne for, at tilstrømning har været for stor og resulteret i en benyttelse af ordningen udover det rimelige og tilsigtede.
- Det er rigtigt at der samlet er kommet 50.000 personer flere til det seneste årti. Der er dog tale om, at tilgangen til fleksjob delvist modsvares af faldende tilgang til revalidering. Men der er ikke noget overraskende eller forkert i, at fleksjob i et vist omfang også er blevet benyttet af en ny brugergruppe. Ordningen retter sig netop mod personer, som ikke er dækket ind af førtidspensionsordningen, som den er i dag: Mennesker, hvor arbejdsevnerne ikke er så stærkt reducerede som ved førtidspension, men dog nok til ikke at de ikke kan klare normal beskæftigelse, siger Henrik Herløv Lund.
For fedt?
For det andet anklages ordningerne, navnlig fleksjob, for at være for attraktive, ja der tales når bølgerne går højest direkte om at misbrug.
I denne forbindelse kritiseres kommunerne får ikke at være tilstrækkeligt nøjeregnende med tildeling af ydelserne. Endelig finder kritikerne ikke mindst, at det ikke kan være rigtigt at en stigende andel af tildelingen af førtidspension sker på baggrund af psykiske lidelser.
- Men ordningerne misbruges ikke, der er ikke tale om et ”tag selv bord”, men om omfattende kontrol og prøvning af arbejdsevne, hvor førtidspension og fleksjob tildeles som sidste mulighed, siger han.
Henrik Herløv Lund peger på, at den stigende andel af førtidspensioner begrundet i psykiske lidelser er et internationalt fænomen.
- Det afspejler et arbejdsmarked, hvor det fysisk betonede arbejde betonede arbejde er på retur. Og hvor det spiller en stigende rolle, hvis man ikke har de intellektuelle, emotionelle og sociale kompetencer, som det moderne service- og vidensarbejde kræver, siger han.
Et spørgsmål om prioritering
Endelig synes regeringen og kritikkerne for det tredje grundlæggende set at mene, at der ikke er råd til omkring 40 mia. kr. årligt til førtidspension og fleksjob.
- Men selv samme regering mener modsat, at der har været råd til gennem skattestop og skattelettelser at tappe statskassen for 60 mia. kr. årligt i 2010. Det er således ikke et spørgsmål om råd, men om prioritering, siger Henrik Herløv Lund.
Usikker fremtid som førtidspensionist
Følger regeringen Arbejdsmarkedskommissionens forslag vil man for det første indføre en midlertidig førtidspension i form af såkaldte 5 årige ”udviklingsforløb” med et betydeligt lavere forsørgelsesgrundlag end den nuværende førtidspension, og hvor der vil være stor risiko for, at kommunerne i trængte økonomiske tider vil langtidsparkere mennesker med nedsat arbejdsevne her, fordi de i forhold til egentlig førtidspension kan spare mange penge.
- For det store flertal, som i stedet for førtidspension vil blive placeret i udviklingsforløb, vil det give en usikkerhed om, hvorvidt de kan bevare deres ydelser. Det vil være stærkt belastende oven i en i forvejen vanskelig situation, siger han.
Udhulet fleksjob
Henrik Herløv Lund forventer at regeringen vil følge Arbejdsmarkedskommissionen og foreslå at devaluere fleksjobordningen ved at reducere niveauet for det offentlige løntilskud til fleksjob og omlægge det så tilskuddet aftrappes kraftigt.
- Når arbejdsgiverbetalingen må forventes at forblive uændret, bliver forsørgelsesgrundlaget for alle andre end de dårligst lønnede fleksjobbere forringet permanent. Og der indføres et lønmæssigt A og et B-hold på arbejdspladserne, siger han.
Det angivelige formål med forringelserne af forsørgelsesgrundlaget for både førtidspension og fleksjob er ifølge Arbejdsmarkedskommissionen og regeringen sidst, men ikke mindst at skabe øget beskæftigelse.
- Men under høj og vedvarende arbejdsløshed skaber det ikke mere beskæftigelse, hvis man gennem forringet forsørgelsesgrundlag, presser mennesker med i forvejen begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. Kun mere arbejdsløshed og/eller ringere sociale vilkår. Dermed vil disse forslag heller ikke i nævneværdigt omfang forbedre de offentlige finanser, siger Henrik Herløv Lund. (brink)
Analysen kan downloades på http://www.henrikherloevlund.dk/Artikler/Reformfoertidspension.doc
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.
