16. marts 2011
Velfærden, den norske model & social dumpning
Notat fra Manifest’s årskonference 1. marts 2011 i Oslo
 |
Se mere
Af Christian Juul, formand for 3F Silkeborg
Hvad er Manifest?Manifest er norsk center for samfundsanalyse – oprettet for ca. 5 år siden – som modvægt til den borgerlige tænketank Civita.
Leder af Manifest er Magnus E. Marsdal, der for et par år siden udgav boget Bryd FRP-koden, hvor han analyserer årsagen til Fremskridtspartiets succes i Norge.
Manifest er finansieret af ca. 250 forbund, lokale fagforeninger og arbejdspladsklubber. Hertil kommer et antal enkeltpersoner, der sender et månedlige bidrag. Manifest laver analyser, debatarrangementer og udgiver en række småskrifter om aktuelle samfundsspørgsmål og aktuelle debatbøger.
Den norske model
Tæt ved 1000 deltagere deltog i årskonferencen – en del unge, men først og fremmest aktive i de norske fagforeninger. Konferencen fandt sted i Sentrum Scene, Arbeidersamfundets Plass i Oslo. Det er anden gang at Manifest arrangerer en årskonference som denne.
Årets tema var Den norske (nordiske) model og social dumpning. En lang række oplæg og debatter belyste forskellige vinkler af debatten, som på mange områder ligner den danske. Forskellene hænger især sammen med, at Norge i 2 perioder har haft en rød-grøn regering med socialdemokraten Stoltenberg som statsminister, der i øjeblikket i meningsmålingerne er presset hårdt af højrefløjen, med Fremskridtspartiet som meget toneangivende parti.
Det nye Norge: Ekstrem ulighed?
Magnus E Marsdal gennemgik Manifests nyeste rapport Det nye Norge: Økonomisk magtkoncentration i perioden efter 1990. Heraf fremgår bl.a.
• at indtægtsforskellen mellem den rigeste 1 % og gennemsnittet af befolkningen efter 1990 er øget kraftigere i Norge end i England og USA.
• i samme periode mener et stort flertal af nordmændene mener at forskellen i økonomisk evne er så stor, at myndighederne bør se det som en hovedopgave at formindske den
• mens de sugerrige (ca. 400 personer) i 1980erne tjente 26 gennemsnitsindtægter, tjente de i 2000 178 gennemsnitsindtægter
• I 2006 kontrollerede 10 % af befolkningen tæt ved 89 % af alle aktieværdier
• mens de 10 % i 1984 kontrollerede 49 % af alle brutto-finansformuer, havde de i 2008 kontrol over 70 %
• de sidste 10 år er antallet af milliardærer i Norge 4-doblet
• uligheden mellem den rigeste 1% og gennemsnittet er nu tilbage på niveauet i 1030
Steinar Westin, professor i socialmedicin gav et indblik i konsekvenserne af at have stort ulighed i et samfund. Det påvirker både sygdomsbillede, levetid, livskvalitet, børnedødelighed, og mange andre faktorer. Hans konklusioner bygger på forskning fra både Norge, Europa og USA.
Mimir Kristjansson, journalist og forfatter gennemgik de rigeste reaktioner i pressen og deres holdninger til velfærdssamfundet. Siger de tak og er de tilfredse med det samfund, der har gjort dem rige ? spurgte han, og svarede: Nej, de er utilfredse med ikke at have haft endnu bedre forhold, og nogle er sågar trukket til skatteparadiser andre steder på kloden.
Herefter var der politisk duel mellem Inga Marte Thorkildsen, parlamentarisk næstformad i Socialistisk Venstre (Norges svar på SF/Ø) og Siv Jensen, partileder for Fremskridtspartiet.
Findes den norske model ?
Gudmund Hernes, professor i sociologi ridsede grundlaget op for velfærdssamfundets grundprincipper, med forhandlinger mellem arbejdsgivere og fagforening, og med staten det sørgede for grundlæggende sociale rettigheder for alle.
Randi Stenseth, Oslo og Akershus Hotell og Restaurant Fagforening. Hun fortalte om de vanskelige vilkår, der er at arbejde med et ureguleret område med kun 20 % organisering og et dagligt pres fra arbejdsgivere, der forlanger flexibilitet, tempo og effektivitet. Her går ansættelsesformerne fra fastansættelse til vikarer. I denne branche er der langt til idealbilledet af den norske model.
Stein Aamdal , tidligere formand ved Værkstedklubben ved Aker Verdal – fortalte om deres velfungerende arbejdspladsklub, der gennem tiden havde sikret sig mange goder.
Hårde livtag i arbejdslivet
Daniel Kvarstein, strejkeleder ved Rockefeller og Sentrum Scene. Daniel fortalte om deres strejke mod deres arbejdsgiver, der er de arbejdsgivere, som ejer stedet, hvor konferencen blev holdt. de vandt efter en strejke og fik overenskomst. De fik så stor støtte, at de efter strejken havde et pænt overskud i klubkassen som de gav videre til klubben på Bekken og Strøm, da de i vinter var i strejke.
Johnny Martinsen, strejkeleder ved Bekken & Strøm for
talte om deres lange strejke, der først blev afgjort, da chaufførernes fagforening varslede sympatistrejke. Strejken handlede om et lønkrav.
Dag Seierstad, EØS-rådgiver fortalte om EU's indblanding i konfliktretten, og om de metoder som firmaerne benytter sig af for at undgå at skulle betale overenskomstmæssig løn.
Social dumpning i offentlig regi
Helene M Knutson, tidligere ansat i vikarbureauet Adecco fortalte, hvordan virksomheden udnytter arbejdskraften og spekulerer i udenlandsk arbejdskrafts manglende sprogkundskab og manglende viden om deres rettigheder. Adecco driver 5180 omsorgstilbud – fortrinsvis plejehjem i Norge. Da hun begyndte at hjælpe sine udenlandske kolleger med at læse lønsedlen og rejse krav på deres vegne, blev hun fyret. Adecco har leveret underbetalt arbejdskraft til både kongehuset, det norske Storting og Oslo Kommune, og arbejdstidsregler og andre arbejdsmiljøregler har været groft overtrådt. De ansatte har arbejdet i dobbeltskift uden overarbejdsbetaling og er blevet anvist overnatningsmuligheder i beskyttelsesrum i kælderen. Desuden har Adecco snydt med skat. Sagen har været forsidestof i Norge i lang tid, hvilket har medført at bl.a. Oslo Kommune og Coop Norge har opsagt deres aftaler med Adecco.
Lisbeth Normann, leder af Norsk Sygeplejeforbund fortalte om problemerne med vikarbureauer, som i større og større omfang bruges af det offentlige, uden at det sikres, at overenskomsterne overholdes. De nævnte tilfælde er efter hendes mening blot toppen af isbjerget – der foregår systematisk udbytning af arbejdskraften. Profit som drivkraft og motivation i sundhedssektoren.
Rina Mariann Hansen, byrådsmedlem for Arbejderpartiet og Kristin Vinje, Byrådsmedlem for Høyre (De konservative) gav deres syn på, om det er forsvarligt at bruge vikarbureauer i det offentlige.
Gennemgående for debatten var, at de private aktører skal ud af omsorgssektoren – eller som dirrigenten udtrykte det: Skal vi smide ræven ud af hønsegården, eller skal vi prøve at styre rævens adfærd ? Eller skal vi som højrefløjen gør, er glade for at vi kan skifte den ene ræv ud med en anden?
Marsdal foreslog at målet bliver at gøre ældreforsorgen for profitfri zone.
Lovbrud i arbejdslivet
Rune Bård Hansen, lægdommer og tidligere førstestatsadvokat i Økokrim fortalte om hans mange års erfaringer med virksomheder, der overtræder arbejdsmiljøreglerne og udøvede grov social dumpning uden at blive retsforfulgt.
Han slog til lyd for at fagforeningerne bør have ret til at rejse kollektive retssager ved domstolene, når politi og Arbejdstilsynet ikke gør det. Det er alt for uoverskueligt, både juridisk og økonomisk for den enkelte at rejse sag ved domstolene.
Valgkampstart 2011 (der er byrådsvalg til september i Norge)
Bjørnar Moxnes (Rødt) , Inga Marte Thorkildsen (Socialistisk Venstre), Geir Pollestad (Centerpartiet) og Anette Trettebergstuen (Arbejderpartiet) gav hver en peptalk og debatterede udlicitering, brug af vikarer og social dumpning.
Ældrebølgen ABC: Er der fortsat råd til velfærd ?
Magnus E. Marsdal, fortalte om de borgerliges forsøg på at gøre det øgede antal ældre til årsagen for krisen i den offentlige økonomi. Han viste plancher, hvor det offentliges anddel af samfundsøkonomien udgør mindre end 30 % - men som han udtrykte det, er det ikke en objektiv ofrdeling, men et politisk spørgsmål. Han udgiver senre på foråret en bog om denne debat.
Erhvervspolitisk ABC: Norge på lavt blus?
Erik Reinert, professor i økonomi og forfatter, lagde op til debat om velfærdssamfundet fremmer eller hæmmer udviklingen i erhvervsmulighederne på det private arbejdsmarked. der er så meget forskel på at spare for den enkelte borger og at spare i samfundsøkonomien, at der burde findes 2 ord for disse begreber.
Fremtiden for den norske model
Jan Davidsen, leder i Fagforbundet (FOA) og Petter H. Brubakk, direktør for Næringspolitikk, NHO – arbejdsgiverforening i Norge, havde en debat om fremtiden for den norske model.
Velfærdsstat eller velfærdsfælde
Ali Esbati, økonom ved Manifest Analyse fortalte om resultaterne af at de borgerlige var kommet til magten i Sverige ved at overtage holdningen om, at velfærdssamfundet skal sikres under vlagkampen. Men efter valgkampen var de systematisk gået i gang med at nedbryde den. Han berørte også de borgerliges argumentation om, at det er velfærdssystemet, der belaster økonomien så hårdt, at det hæmmer væksten.
Han redegjorde desuden for begrebet Udenfor-skabet, der dækker situationen. når folk på grund af arbejdsløshed eller sygdom udstødes.
Debat: Anette Trettebergstuen (Arbejderpartiet), Julie Voldberg (Høyre) og Bjørnar Moxnes (Rødt) tog en afsluttende debat om velfærden i fremtiden.
Lærerig dag i Oslo
Det var en inspirerende og lærerig konference – ikke kun fordi, det er godt at komme tæt på vore naboers debat om de emner, som vi selv diskuterer – men også fordi nordmændene på nogle områder er længere i afklaringen og analyserne af den politiske situation, og om de barriere der er for at vi kan fastholde og udvikle velfærdsstaten.
Det var en meget velforberedt konference, hvor oplæggene blev suppleret af filmklip, musiikalske indslag, digte og lidt filosofisk stand-up.
Nordmændenes arbejdsmetoder med Manifest bør kunne inspirere til at udvikle et lignende foretagende og en mere systematisk debat i de danske fagforeningers side.
Chr. Juhl 1.3.2011
Kommentarer
