Uddannelse en vej til mere lighed
Kan det virkelig passe-konferencen satte fokus på behovet for en visionær uddannelsespolitik, som skaber betingelserne for en veluddannet befolkning i et mere menneskeligt og økologisk bæredygtigt samfund
60 faglige tillidsfolk brugte dagen til at diskutere, hvad der skal til på uddannelsesfronten |
Ti års mishandling og skævvridning af uddannelsessystemet skal rettes op! Sådan lød kravet fra de 60 faglige tillidsfolk, der var med på ”Kan det virkelig passe”-konferencen i Odense tirsdag d. 24. januar. Konferencen stillede spørgsmålet om det virkelig kan passe at alle ikke skal have en uddannelse.
Og nej, lød svaret fra de mange indlæg på konferencen, men opgaven er enorm efter den borgerlige regerings misregimente, som har bureaukratiseret og afdemokratiseret uddannelsessystemet. Så det er ikke mangel på idéer men ressourcer, som sætter grænserne, eller som LO-konsulent, Morten Smistrup udtrykte det:
- Underskuddet begrænser os ad helvede til!
Han løftede lidt af sløret for, hvad LO vil prioriterer i de 3-partsforhandlinger, hvor en stor del af spørgsmålene omkring erhvervsuddannelserne er parkeret.
- Praktikpladsproblemet står højt på listen. Det er kernen i erhvervsuddannelserne. En uddannelsesgaranti er helt nødvendig. Og der er brug for nye initiativer, sagde Morten Smidstrup.
Præmier til arbejdsgivere der tager lærlinge og opsøgende arbejde er ikke nok, mente han.
- Der skal mere pres på for at bruge sociale klausuler, som sikrer praktikpladser. Det er naturligt, når det offentlige bruger 200 mio. kr. årligt. Vi skal ramme de ”free riders, som ikke tager lærlinge, sagde han.
LO vil også arbejde for praktikpladscentre, til dem som ikke får en praktikplads.
- Centrene kan samle de arbejdsgivere op, som ikke kan tage en hel lærling, det giver mulighed for at stykke pratikken sammen af flere aftaler, sagde Morten Smidstrup. Som også pegede på, at det er nødvendigt at se på, hvordan man kan inddrage reel produktion på centrene.
- Kernen er, at man skal lave virkelig ting, for at få virkelige erfaringer, sagde han.
Risikere aldrig at komme med
Problemerne med ungdomsuddannelserne og med at nå de 95 procent af alle unge, som er målet for både den gåede og den nuværende regering blev sat i relief:
- Vi skal have fat i de 80.000 unge på yderkanten, som hverken er i arbejde eller uddannelse. De skal i beskæftigelse eller have en uddannelse, ellers risikerer vi, at de aldrig får en fast tilknytning, sagde Morten Smidstrup, som pegede på, at mange stadig mangler helt basale kompetencer for at kunne tage en ungdomsuddannelse.
LO vil i trepartsforhandlingerne presse på for et dobbelt løft af kompetencer:
- Store grupper skal løftes fra ufaglært til faglært. Det er helt nødvendigt fordi de ufaglærte job forsvinder. Samtidig skal vi sikre adgang for de faglærte til højere niveauer. Der er brug for sådan et dobbelt løft af kompetencer for de voksne, sagde Morten Smidstrup.
Varm kartoffel
At trepartsforhandlingerne ikke bliver et tag-selv-bord for fagbevægelsen, gjorde den uddannelsesansvarlige fra Dansk Byggeri, Louise Pihl klart.
Arbejdsgiverne er med på skolepraktik, men vil have den placeret på de skoler, der udbyder hovedfagslinier.
- De skal ikke væk på 10-12 centre over hele landet, sagde hun.
LO’s tanker om egentlig produktion faldt heller ikke i god jord.
- Non-profit projekter er fint. Men egentlig produktion får os til at stå op i stolen og næsten falde ned af den. Egentlig produktion skal jeres medlemmer lave og ikke lærlinge, sagde hun.
Risikerer at blive en losseplads
Christian Treholdt, formand for Erhvervsskolernes Elev Organisation sat problemerne på spidsen:
- De stærke elever rettes væk fra erhvervsskolerne mens de svage presses ind, sagde han og beskrev en udvikling, hvor vejledere og samfund i den grad presser på, for at få unge i gymnasiet.
- Erhvervsuddannelserne risikerer at blive en losseplads, hvis det sker, så kan vi lige så godt lade være. Vi skal have verdens bedste faglærte, vi skal have genopbygget den faglige stolthed, sagde Christian Treholdt.
- Vi skal være stolte tømrere og kokke. Vi skal nedbryde skellet mellem håndens og åndens arbejde. Hvad hjælper det, at vi har verdens bedste ingeniører, hvis vi ikke har håndværkerne til at lave det. Og hvad hjælper det, at vi har verdens bedste håndværkere, hvis vi ikke har ingeniørerne, der kan tænke verdens bedste løsninger, sagde han.
Universitet ikke kun for eliten
Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Martin Pedersen lagde op til et opgør med et elitært universitetssystem.
- Universitetet skal ikke længere være et selvstudium. Det skal være kollektivt og fælleskabsorienteret, ellers når vi ikke målsætningen om, at 60 procent skal have en højere uddannelse, sagde han.
- Det er klart at et fuldtidsstudium koster en masse penge. Men det er nødvendigt, hvis vi skal sikre, at det ikke bliver et elitært universitet og undgå en fuldstændig individualiseret uddannelse. Politikerne er vilde med ”ansvar for egen læring”, men i praksis betyder det, at en stor gruppe fra ikke akademiske hjem falder fra. Et fuldtidsstudium vil være med til at sikre solidaritet og gruppeansvar, sagde Martin Pedersen.
Hvordan det individualisere universitet fungerer, viser hans eget eksempel:
- Til februar skal jeg tilbage og læse statskundskab. Jeg får 2 timers undervisning om ugen det næste halve år. Det er 26 timer på et halvt år. Hvis en murerlærling så den svend, der skal lærer ham op lige så lidt, så blev han ikke nogen ret god murer. Men det er situationen på universitetet, vi uddanner ikke ret gode akademikere, på den nuværende facon. Men det skal vi til, sagde Martin Pedersen.
Se udtalelsen: Kan det virkelig passe alle ikke skal have en uddannelse? (brink)
