Tillidsfolk på medhør
Ansatte bliver ikke inddraget i vigtige beslutninger på arbejdspladsen om økonomi og besparelser, sådan som det er aftalt, viser ny undersøgelse fra FTF
Fire ud af ti tillidsfolk på FTF-området oplever, at de er sat uden for indflydelse , når det kommer til de overordnede strategiske spørgsmål om budget, økonomi, besparelser og rationaliseringer.
Det viser en ny stor undersøgelse fra hovedorganisationen FTF foretaget af CARMA, Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet blandt ca. 8.500 tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser.
Tillidsfolkene oplever, at de formelle samarbejdssystemer med lokale samarbejdsudvalg mest kun bruges til at give lønmodtagerne sager til orientering - og ikke som et forum for reel indflydelse.
Arbejdspladserne er præget af forandringer, effektiviseringer og besparelser. Både som konsekvens af den økonomiske krise og i kølvandet på strukturreformen i 2007, hvor antallet af kommuner blev reduceret og amterne blev omdannet til regioner.
Ringe indflydelse på besparelser og fyringer
Tillidsfolkenes oplevelse er, at de bliver kørt uden om, når der skal træffes beslutninger om de allervigtigste, hvor budget, økonomi og normeringer der er i centrum. Det kan fx være i forbindelse med effektiviserings- og rationaliseringskoncepter, omorganisering af arbejdsgange, nye ledelsesformer og ny teknologi.
Indflydelse er størst i forhold til nære, arbejdsrelaterede områder i hverdagen. Det kan fx være konkrete tiltag for arbejdsmiljøet og personalepolitikker som graviditetspolitik, rygepolitik, sygefraværspolitik.
- Man kan godt have romantiske forestillinger om, at arbejdsgiverne lever op til aftalen om medindflydelse, fordi vi i Danmark har et arbejdsmarked, hvor samarbejdet er sat i faste rammer med aftaler, procedurer og personalepolitikker. Det ser godt og reguleret ud på papiret, især i det offentlige. Men det viser sig, at en del af arbejdsgiverne rent faktisk smyger sig udenom, siger Henning Jørgensen, professor ved CARMA, Aalborg Universitet, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Samarbejdssystemet er ganske vist mere ‘blødt’ end overenskomstsystemet; det er baseret på den gode vilje og uden et kontant våben som konfliktret. Men begge parter på de offentlige og private arbejdspladser, der har en samarbejds- eller MED-aftale, har rent faktisk skrevet under på et vidtgående samarbejde.
- Parterne har forpligtet sig til at indgå i en tæt dialog og konkret forhandling. Men vi ser, at ledelserne mange steder ikke inddrager medarbejderne reelt, konstaterer Henning Jørgensen.
Mangler kompetencer
En anden grund til at medarbejdernes repræsentanter ikke får indflydelse er, at de ikke er klædt godt nok på til deres arbejde i samarbejdssystemet. Ifølge undersøgelsen føler hele 61 procent sig i mindre/ringe grad uddannet i forhold til budgetter og regnskaber. I spørgsmål om ledelses- og styreformer føler 56 procent sig ikke godt nok uddannet.
Forskerne konkluderer i undersøgelsen, at medarbejderne overordnet set mangler kompetencer i at kunne læse udviklingen for arbejdspladsen, i at kunne afkode ledelsesstrategier og i at opstille alternativer.
Formand for FTF Bente Sorgenfrey peger på, at den uddannelse i samarbejdssystemet, som de kommunale og regionale arbejdspladser i dag har pligt til at tilbyde både medarbejdere og ledere langtfra bliver brugt godt nok.
- Vi ved, at alt for mange slet ikke tager den uddannelse - det gælder især lederne. Vi mener, at alle repræsentanter bør have pligt til at tage uddannelsen. Det bør være en nødvendig adgangsbillet til at sidde i et samarbejdsudvalg på samme måde, som der findes en lovpligtig uddannelse i arbejdsmiljø for arbejdsmiljørepræsentanter, siger Bente Sorgenfrey. (brink)
http://www.ftf.dk/fileadmin/Bruger_filbibliotek/Loen_og_personale/MEDbestemmelse/Medhoer_uden_medbestemmelse.pdf
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.
