SL: Stop nedskæringsfelttoget
Udsatte børn og unge må holde for, når der skal spares i kommunerne. Landet over – ikke mindst i de store byer - ser vi massive forringelser med nedlæggelser af et stort antal pladser på kommunernes døgninstitutioner. Der bliver lukket og slukket.
Udtalelse fra Socialpædagogernes Landsforbunds kongres:
Den faglige viden bliversmadret. Og det så grundigt, at det vil tage mange år at genopbygge den. Det går ud over de børn og unge, der har allermest brug for støtte og kontinuitet i deres skrøbelige liv, hvis deskal få en god tilværelse.
I alt for mange kommuner sker der et betænkeligt skred. Der spares på tidlig indsats. Der bliver anbragt færre små børn, og mange steder hjemtager man unge fra deres anbringelsessteder, når de er 15 år og anbringer dem på eget værelse – ofte med en meget sporadisk støtte. Samtidig spares der også på den forebyggende indsats.
Århus Kommune går desværre i spidsen med et drastisk offentligt omsorgssvigt, som er heltkortsigtet tænkt. Så sikkert som amen i kirken vil vi opleve voldsomme konsekvenser af kommunensnedskæringer om få år. Her vil vi opleve børn og unge, som burde have haft en trygog god opvækst på et anbringelsessted, reagere på de ting, de har været udsat for. Lige så sikkert er det, at nedskæringsfelttoget vil få store økonomiske konsekvenser. Udgifterne vilblive større, fordi der er brug for langt mere støtte, når børnene og de unge er blevet ældre, og det går helt galt. Jo længere man venter, inden man sætter ind og hjælper – jo større bliver den regning, samfundet skal samle op. Og jo større bliver de menneskelige omkostninger for børnene og de unge.
Århus er ikke den eneste kommune, som er gået i gang med at forringe indsatsen for de udsatte børn og unge. Adskillige steder i landet reduceres antallet af pladser på anbringelsessteder for børn og unge. Der er en negativ udvikling i gang, som det vil tage rigtig lang tid at vende, når det viser sig, at der var tale om en alvorlig fejltagelse.
At det kører helt af sporet, viser sig også ved, at antallet af klagesager stiger voldsomt. I år har Det Sociale Nævn i Region Midtjylland for eksempel fået 725 klager over kommunerne – en stigning på 30 % på et år. Enkelte kommuner kalkulerer ligefrem med flere klagesager. Mange af sagerne handler om børn og unge, der bliver ”hjemtaget” fra deres anbringelsessted. Eller slet ikke anbragt, selvom de har brug for det.
I Socialpædagogernes Landsforbund må vi undre os over, hvor de socialt ansvarlige kommunalpolitikere er blevet af. Politikere, som er valgt for at varetage fællesskabets interesser - et fællesskab, som skal være med til at sikre, at de børn og unge, der får en skæv start på tilværelsen, kan komme i gang med et godt liv.
Er kommunalpolitikere overhovedet politikere længere, eller er de bare blevet overkransekageforvaltningsfigurer, der gør, hvad der bliver sagt - uanset konsekvenserne for de, der har brug for særlig støtte?
Det er efter Socialpædagogernes opfattelse et påtrængende spørgsmål at få svar på.
