Radikale problematiske som regeringsgrundlag
En S+SF regering på radikale stemmer vil tvinge Thorning Schmidt til ”rødt forræderi” mod sin egen fremlagte politik og mod egne vælgere og eget bagland. S+SF må derfor først og fremmest satse på et arbejderflertal
Af Henrik Herløv Lund, økonom – cand.scient. adm.
De fortsatte forhandlinger mellem VKO og Det Radikale Venstre (DRV) har bragt udsigterne til et regeringsskifte i krise. Den åbenlyse splittelse mellem S + SF (+ Enhl.) på den ene side og de radikale på den anden side svækker oppositionens troværdighed
Hertil kommer, at den åbenlyse uenighed imellem S + SF og så de radikale også rejser tvivl om S + SF s økonomiske politik og om, hvilken politik en evt. ny regering vil kunne føre? En tvivl, som også svækker troværdigheden af oppositionen som regeringsalternativ og omvendt styrker den borgerlige blok.
Efter mange måneder med solidt rødt flertal er genvalg af Lars Løkke og en ny borgerlig regering derfor pludselig igen et muligt udfald af det kommende folketingsvalg.
For venstrefløjen rejser denne situation en række spørgsmål: S+SF har længe satset på, at de radikale ikke havde andet alternativ end at støtte dem, fordi VK hidtil af hensyn til den tætte alliance med DF og den stramme udlændingepolitik IKKE har villet samarbejde med de Radikale. De radikales enegang i forhandlingerne om regeringens 2020 plan er kommet som en overraskelse, men er nu en kendsgerning.
Der er på den baggrund for det første behov for at overveje, hvilket udfald de pågående efterlønsforhandlinger kan ende med?
For det andet: S har historisk tidligere gået sammen med de Radikale om regeringsdannelse, senest under Nyrup regeringen. Men et er historie: Hvilket parti er Det Radikale Venstre i dag? Og hvad der er DRV s overordnede strategi i forhold til den økonomiske politik og regeringsspørgsmålet?
For det tredje: Som anført kan hverken udfaldet af det kommende folketingsvalg eller af regeringsdannelsen mere betragtes som givet. For S+SF melder der sig efter efterlønsforløbet et nøglespørgsmål: Kan – og bør – en ny regering i givet tilfælde baseres på radikale stemmer?
Videre for det fjerde: DRV kræver af en ny regering uanset farve en ”økonomisk ansvarlig politik”. Hvad indebærer det og hvilke konsekvenser vil det få for en S+SF regerings politik?
