31. august 2010
Pædagogiske personale klar til budgetkamp
Københavns pædagogiske personale vil give politikerne i Borgerrepræsentationen kamp til stregen, kræver omfattende omprioriteringer i næste års budget
Da hverken regering eller Kommunernes Landsforening (KL) kommer kommunernes betrængte økonomi til hjælp kræver , derfor vil byens pædagogiske personale kræve at politikerne laver massive omprioriteringer i budget 2011, skriver LFS i en pressemeddelelse.
Politikerne må vælge mellem politiske projekter, eksterne konsulenter, overadministration og dyre direktører eller penge til børn, personale og velfærd, mener fagforeningen.
Byens pædagogiske personale skyder budgetkampen i gang d. 8. september med et stort tillidsrepræsentantmøde i Nørrebrohallen kl.9.00 til 12.00.
15. september er der morgenaktioner i hele byen under mottoet ”Vis dit hjerte Frank! Støt byens børn”. Ugen efter mødes fagforeningens tillidsrepræsentant til nyt møde d. 22. september og dagen efter er der aktion på Rådhuspladsen kl. 16.00.
Aktiviteterne kulminerer med en demonstration for velfærd d. 7. oktober på Rådhuspladsen. Demonstrationen foregår samtidig med, at borgerrepræsentationen behandler næste års budget.
Her er mindst 350 millioner kr.
LFS nøjes ikke med at sige ”Nej til nedskæringer”, fagforeningen tilbyder alternative besparelser, som ikke rammer kvaliteten i børnepasningen.
Et opgør med Københavns Kommunes ledelsessystem gemmer et ”besparelsespotentiale” på 600 mil. kr. årligt, mener LFS.
Det er det såkaldte New Public Management (NPM) i Københavns Kommunes forvaltninger, som står for skud. De mange millioner kan spares, hvis kommuner opgiver den markedsforvaltning, som styreformen er udtryk for. Bl. a. er der millioner at spare ved stoppe brugen af eksterne konsulenter, afskaffelse af udviklingskontrakter med institutionerne og en kritisk gennemgang af indkøbsordningen.
Desuden foreslår LFS at kommunens tre heldagsskoler afskaffes, det ville spare 21 mil. kr. Og endelig peger de på en begrænsning i antallet af selvejende institutioner. (brink)
BUPL Hovedstaden er også på banen i den københavnske budgetkamp. BUPL Hovedstaden og vores medlemmer vil have alle nedskæringer - også strukturforandringen - taget af banen. Børne- og ungeområdet er en opgave for hele Københavns Kommune - det er ikke børnene og de unge og personalet, der skal betale prisen.
Vi ser ingen grund til, på et forkert grundlag, at angribe de selvejende institutioner for at minimere skaderne.
Der skal investeres i børn og unges vilkår - det gavner børnene, de unge og samfundet.
mvh
Erik Steppat
FTR i København / BUPL Hovedstaden
Fagligt Ansvars sekretariat
Indsendt af . on 09/01 at 12:41 PM
Side 1 ud af 1 side(r)
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.