Hej. Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv. Jeg er 100% enig i konklusionen om, at Enhedslisten ikke vælter regeringen, men at den vælter sig selv såfremt ikke mindst SF nu træder i karakter.
Det aville klæde SF hvis det var politikken der blev ført og ikke taburetterne, der var det vigtigste.
Nu er det nok - sådan er det bare!
Åbent brev til Enhedslistens folketingsgruppe
![]() |
Af Hans A.Sørensen formsand for 3F Horsens og omegn og formand for LO Horsens Hedensted
Hej Per med flere…
Jeg er lige blevet opmærksom på at Enhedslisten i forbindelse med et sommergruppemøde i næste uge åbenbart vil fremlægge en konkret plan til løsning af problemerne for de ”udfaldstruede”.
Det synes jeg ikke I behøver at bruge ret meget tid på! - I kan såmænd bare forlange, at de skader på dagpengesystemet, som blev lavet af den tidligere regering med det samme skal dækkes af.
Det er hvad både socialdemokraterne og SF´erne uden betænkninger argumenterede for før valget. – Og det kan da kun betragtes som en ualmindelig grov svinestreg, hvis de ikke kan huske det nu!
(Skulle de lide af dårlig hukommelse, så blev løfterne ellers på mange måder repeteret i forsommeren, da socialdemokrater og folkesocialister sammen med de radikale og nogle af fagbevægelsens topfolk først forsøgte at inddrage dele af vores fritid og siden var med på at reducere reguleringen af overførselsindkomsterne og samtidig forære milliarder væk i en skatteaftale med de borgerlige!)
Nøjagtig som når andre dele af samfundet er i akut krise, så skal folketinget naturligvis tage stilling til om der skal den ene eller anden form for løsning til. Men Folketinget har haft rigtig lang tid til at drøvtygge på det her problem – mindst lige siden forlængelsen med et halvt år blev vedtaget sidste vinter.
Tusindvis af gode arbejdskræfter er ufrivilligt endt i arbejdsløshed, fordi økonomien i Danmark, Europa og verden er blevet kørt i sænk af finansspekulanter, politikere som kun styres af ”de økonomiske markeder” og grådige banker. – Og så snakker politikerne om at de arbejdsløse må søge noget mere!
§ I de sidste par måneder er omkring 3.000 nye kommet over i arbejdsløshedskøen og nu er der over 164.000 arbejdsløse.
§ Siden krisens start i 2008 er der forsvundet 200.000 jobs – ved udflagning, krise og offentlige nedskæringer.
Fra årsskiftet lader de samme politikere som har hastebehandlet bankpakker, skattelettelser og garantimidler til finanspagt i Europa, de arbejdsløse falde ud af systemet og miste deres dagpenge. Dels de mange der allerede nu befinder sig i forlængelsesperioden, men dertil formentlig godt et par tusinde om måneden fremover.
Hvad fanden tænker de på i S, SF og fagbevægelsens top! – Her er ikke brug for en hel masse overvejelser og nye samtaler på jobcentrene – tværtimod burde de straks spare de knap 70 milliarder det koster om året at drive ”samtalecirkus” med en hob af private aktører. Det væsentligste resultat af det, er arbejde og penge til konsulentfirmaerne og en ydmygende behandling af de arbejdsløse.
Og selv hvis alle de, som nu står til at falde ud, skulle reddes med penge sparet på ”samtalecirkus”, ville der også være midler tilovers. F.eks. så man kunne få genoprettet vores muligheder og vilkår for efteruddannelse. For indtil videre er det kun det tåbelige loft for prisen på kurserne som er rettet. Godtgørelsen til arbejdstab og godtgørelsen for eventuel transport og overnatning er f.eks. stadig fastholdt på det beskårede niveau.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt siger at hun har svært ved at se, at vi har penge til at ændre dagpengesystemet. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fastholder, at hun ikke vil være med til at ændre ved forringelserne i dagpengene. FTF´s og LO´s deltagere i mødet hos beskæftigelsesministeren snakker om flere i jobtilbud med tilskud og flere samtaler.
Helt ærligt der er s´gu ikke brug for flere samtaler og der er i forvejen rigeligt med problemer, hvor arbejdsløse med tilskud presser almindelige ansatte ud!
Så nu skal problemet løses!
Nogen vil måske være bange for at den slags krav kan føre til regeringens fald. Tja, det kunne måske også føre til at vi for en gangs skyld kunne opleve at S og SF fik nogle af deres egne politiker gennemført – indtil videre har det været de Radikales liberale synspunkter, som tilsyneladende har vetoret i regeringen.
Magrethe Vestager afviger da betydelig mere fra regeringens løfter til befolkningen end f.eks. den detroniserede SF´er Özlem Cekic nogensinde har gjort. Og efterhånden tror jeg ikke mange almindelige danskere gider vente ret meget længere på også at få reel udbytte af at have stemt S og SF til magten.
Det er selvfølgelig ikke Enhedslistens skyld, men det ville være ærgerligt, hvis I bruger alt for lang tid på endnu en omgang snak – når løsningen er lige for.
Sådan er det bare…
Med venlig hilsen
Hans A. Sørensen
fagforeningsformand 3F Horsens og omegn
og formand for LO Horsens Hedensted
Det er en brandgod artikel - men jeg og flere andre har studset over de 70 milliarder. Hvor kommer det tal fra?
That insight’s just what I’ve been loiokng for. Thanks!




