24. august 2010

LO-udspil ikke kun forfløjne fugle på taget

LO udspil kan ikke bare tilbagevises som bortfløjne fugle men der er elementer hvor LO skrider langt til højre. Der er brug for andre løsninger, hvis økonomien skal tilbage på sporet, siger økonom Henrik Herløv Lund


- ”Fair Løsning” bygger i høj grad på en udbudsøkonomisk tankegang om, at der gennem forøgelse af arbejdsudbuddet kan skabes øget beskæftigelse. Men i de kommende år, formentlig helt frem til 2015, vil der være udsigt til stigende og vedvarende høj arbejdsløshed de nærmeste år. Derfor vil der ikke være beskæftigelse til et massivt øget udbud af arbejdskraft. Derfor vil det ikke i sig selv skaffe 15 mia. kr. i statskassen at øge arbejdstiden med en time i snit, siger Henrik Herløv Lund.
Se mere
Hent analysen"LO's bud på 15 mia. - realistisk rigtigt?"

Se Fagligt ansvars reaktion på LO's pakke: "Hvordan arbejder vi os ud af krisen?"

Han melder sig ikke i jagtselskabet af borgerlige økonomer bag Claus Hjort, som skyder LO’s økonomiske udspil om ”potentialer” til ”Fair Løsning” ned.

LO vurderer, at længere arbejdstid, bedre fastholdelse og øget integration kan bidrage med mellem 15 og 40 mia. kr. til finansiering af ”Fair Løsning”.

- Regeringen og økonomerne afviser jo, at LO’s udspil kan øge arbejdsudbuddet, fordi det bygger på frivillighed. Det er rigtigt, at papiret er yderst summarisk og i den grad mangler anvisninger på, hvori forslagene består og tænkes udført og vil virke. Herved har LO skudt sig selv i foden. Men det er ikke rigtigt, at der ikke vil kunne opnås en effekt på arbejdsudbuddet, siger Henrik Herløv Lund, som i en dugfrisk analyse tager LO’s hjælpende hånd til ”Fair Løsning” under kritisk kærlig behandling.

- Er det de rigtige forslag LO spiller ud med?

- Her er svaret både og! Dele af udspillet er gode og fornuftige ting, men i andre dele af forslaget skrider LO ud til højre med tanker overtaget fra Arbejdsmarkedskommissionen, siger han.


85.000 flere par hænder

Henrik Herløv Lunds undersøgelse af potentialerne viser, at der gennem at deltidsbeskæftigede tilbydes fuld tid kan opnås en forøgelse af arbejdsudbuddet med 35.000 fuldtidspersoner. Og at der gennem styrket integration kan opnås en forøgelse af arbejdsudbuddet på 32.000 fuldtidspersoner. Endelig kan der gennem mere fleksible modregningsregler for efterløn opnås en forøgelse af arbejdsudbuddet med 34.000 fuldtidspersoner.

- Samlet er det altså fuldt realistisk, at der kan opnås den forøgelse af arbejdsudbuddet på omkring 85.000 fuldtidspersoner, som LO s udspil kan beregnes at gå efter, siger han.

Skrider højre ud

Men der er også stærkt problematiske og kritisable elementer i udspillet, mener Henrik Herløv Lund.

- Der er forslags, hvor LO rent ud sagt synes at skride til højre. LO har hidtil helt rigtigt forsvaret efterlønnen med hensynet til nedslidning. Men så er det dybt skadeligt for troværdigheden af den argumentation, at LO nu lægger op til at bruge økonomiske incitament for at få folk til at fravælge efterlønnen. Der er her tale om reaktionære forslag fra Arbejdsmarkedskommissionen. Man kunne her være bekymret for, at LO vedrørende førtidspension og fleksjob vil læne sig op ad Arbejdsmarkedskommissionens reaktionære forslag om at forringe aflønningen af både fleksjob og førtidspension og om indførelse af en midlertidig førtidspension, siger han.


Udhuling af dagpenge

Et tredje stærkt problematisk element i LO s pakke er, at der lægges op til en yderligere forringelse af taktreguleringen. 

LO cheføkonom Jan Kærsaa, sagde ved præsentationen af pakken at ” det er logisk, at når man øger arbejdstiden for at øge holdbarhedsproblemet, at overførselsindkomsterne ikke bare følger med det mere, folk tjener på at arbejde mere.”

- Det betyder en yderligere forringelse af taktregulering for dagpenge, pensioner og andre overførselsindkomster. De reguleres i forvejen ikke fuldt ud på grund af satspuljeordningen og udhules langsomt. Det som der nu lægges op til er en yderligere udhuling, således at modtagere af overførselsindkomster vil falde endnu mere bagefter indkomstudviklingen for beskæftigede, siger Henrik Herløv Lund.


Øget arbejdsudbud flere ledige hænder

Men en ting er, at LO viser vej til at øge arbejdsudbuddet, det skaber ikke i sig selv flere job, påpeger han.

- ”Fair Løsning” bygger i høj grad på en udbudsøkonomisk tankegang om, at der gennem forøgelse af arbejdsudbuddet kan skabes øget beskæftigelse. Men i de kommende år, formentlig helt frem til 2015, vil der være udsigt til stigende og vedvarende høj arbejdsløshed de nærmeste år. Derfor vil der ikke være beskæftigelse til et massivt øget udbud af arbejdskraft. Derfor vil det ikke i sig selv skaffe 15 mia. kr. i statskassen at øge arbejdstiden med en time i snit, siger Henrik Herløv Lund.

Derfor er der brug for en kvalitetssikring af oppositionens økonomiske politik, som han tidligere har peget på i en analyse af ”Fair Løsning”.  (brink)



Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.

Tip en ven

RSS 2.0


Tilmeld til nyhedsbrev