23. august 2010

Kvalitetssikring af oppositionens planer

Der er brug for en kvalitetssikring af oppositionens økonomiske planer, skriver økonom Henrik Herløv Lund i en kritisk analyse af ”Fair løsning” og de radikales genopbygningsplan

Hent analysen

Der er derfor behov for en kvalitetssikring af oppositionens økonomiske planer for at finde flere finansieringskilder til at reducere ledighed og statsunderskud, konkluderer Henrik Herløv Lund i en analyse af oppositionens økonomiske planer.

Han peger bl.a. på en mere gennemgribende revision af VKO s skattereform end den hidtil foreslåede i ”Fair Forandring”.

- En mere retfærdig fordeling af skattebyrden kunne opnås gennem at indførelse af ikke en 6 pct. s, men dog en 3 - 4 pct. s skat kunne gøres gældende for årsindkomster mellem en million kr. og ned til 700.000 kr. Andre både socialt og statsfinansielt gode forslag kunne være at nulstille VKO s forhøjelse af topskattegrænsen og at genindføre formueskatten. Der er også god grund til at kigge erhvervsstøtten igennem, der koster årligt omkring 24 milliarder, heraf de 14 via skattesystemet, fx bankernes momsfritagelse, den umanerligt lave rederibeskatning og den allerede i dag udstrakte landbrugsstøtte, skriver Henrik Herløv Lund i sin konklusion.


Skaber øget arbejdsudbud beskæftigelse?

Både Fair løsning og de radikales genopbygningsplan bygger i høj rad på en udbudsøkonomisk tankegang om, at der gennem forøgelse af arbejdsudbuddet kan skabes øget beskæftigelse, vurderer han.
-. Men i de kommende år, formentlig helt frem til 2015, vil der være udsigt til stigende og vedvarende høj arbejdsløshed de nærmeste år på grund af svag og usikker vækst, den omfattende nedtrapning af statslige hjælpepakker og jobløs vækst i den private sektor. Derfor vil der ikke være beskæftigelse til et massivt øget udbud af arbejdskraft, skriver Henrik Herløv Lund. (brink)



Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.

Tip en ven

RSS 2.0


Tilmeld til nyhedsbrev