Øko-nørderne, jernet og de bonede gulve
Kan det virkelig passe at grønne bevægelser, toptunede forbundssekretariater og det nye flertal kan finde fælles fodslag om fremtiden? Det korte svar er ja – et stykker af vejen og langt nok til at kickstarte en grøn beskæftigelsesplan. Det var hovedindtrykket på ”Kan det virkelig passe-initiativets” konference onsdag i Odense.
- Løsningen på job- og klimakriserne er ikke i strid med hinanden. Tværtimod. Investeringer i grønne løsninger kan skaffe arbejde og job og fastholde fysisk produktion i landet. Det vil også kunne generere job inden for forskning uddannelse, byggeri, landbrug og generelt inden for industrien, konkluderede de 70 tillidsfolk udtalelsen fra konferencen. Hvor de også opfordrede regeringen til at indgå i en ”forpligtende og udviklende dialog med fagbevægelsen, de grønne organisationer og erhvervslivets interesseorganisationer.
Konferencen gav masser af bud på, hvordan en grøn omstilling kan kombineres med nye varig jobs og et skub frem for uddannelse og forskning.
Grønne veje til vækst
Formanden for 3F’s Industrigruppe, Mads Andersen fremlagde forbundet ”Grønne veje til vækst”, hvor de har samlet bud fra virksomheder og organisationer, som hver for sig byder på, hvor fremtidens job ligger bl.a. to af depensionsselskaber, som forvalter arbejdsmarkedspensionerne.
- Her ligger der en masse penge (1000 milliarder kr.), som kunne arbejde for grøn vækst. Det kræver politisk mod og vilje, at sætte det i gang, sagde han.
Tilsammen er tusindvis af job i de 19 forslag, men 3F peget på tre områder, som den foreslår det offentlige investerer i nu: Klimarenovering, energirenovering og en letbane omkring København.
- Der er brug for investeringer i infrastruktur og det vil give beskæftigelse. Det handler om, at en ny regering vil satse på det her område, sagde Mads Andersen.
Penge at hente
Byggefagenes Samvirke i København har tidligere peget på, at klimarenoveringer vil gavne både beskæftigelse, miljø og forskning.
Formanden for Byggefagene Anders Olesen fremlagde forslaget.
- Med så stor ledighed i byggefagene, er det smart at kickstarte økonomien med det her. Det kan beskæftige op til 20.000 håndværkere om året, og det vil give staten indtægter. Energibesparelsen kan forrente og afdrage investeringen, sagde han og pegede på pensionsselskaberne som dem, der kunne låne penge ud til formålet.
- Vi er i dialog med partierne om forslaget og håber det kommer med i regeringens energiplan. Det vil alt i alt kunne forbedre de offentlige finanser med 6 milliarder kr. om året. Det er en god idé at sætte i gang, så kunne der også blive råd til nogle af valgløfterne, sagde Anders Olesen.
Farlig kurs
Lederen af Dansk Metals formandssekretariat, Mikael Bay Hansen mindede forsamlingen om, hvorfor industrien er vigtig: Hver anden eksportkrone kommer fra industrien, hver industriarbejder trækker 2,5 job med sig. Og så står produktionen for 25 procent af værdiskabelsen.
- Men uddannelse er afgørende, vi skal have uddannelsesvisionen tilbage, vi er ved at sakke bagud. Det største problem er erhvervsuddannelserne og det enorme frafald, der er brug for en opgradering, sagde han.
Han advarede mod de benhårde besparelser, som fejer hen over hele Europa lige nu.
- Vi er på vej ud i en nedadgående spiral, det er vigtigt at få en beskæftigelsespagt i Europa. Vi kan ikke blive en vindernation i en taberregion, sagde Mikael Bay Hansen.
Vi bør sige nej
Lektor ved DTU, John Holten Andersen havde 100.000 job med, hvis vi går i gang med en ”bæredygtig omstilling”.
De 100.000 job fremgår af beregninger, som ”Græsrøddernes netværk for Bæredygtig Omstilling” har lavet. Netværket rummer mere end 40 store og små foreninger.
- Forslagene er en fremstrakt hånd til den nye regering og vi ønsker at bygge bro til fagbevægelsen, sagde John Holten Andersen.
De 100.000 nye jobs kan skabes, hvis fødevaretproduktion, energi, transport og byggeri ligges om i bæredygtig retning.
- Vi skal omstilles fra en symbol-økonomi til en økologisk økonomi. Der er brug for en grundlæggende omstilling der genskaber respekten for naturen og arbejdet. Vi skal gøre op med brug-og-smid-væk kulturen og i stedet producere ting der kan holde. Vi skal bruge færre ressourcer, til gengæld skal vi bruge mange flere kærlige og omsorgsfulde hænder, sagde han.
Men forudsætningen er at vi er klar til at pille ved de økonomiske strukturer, mente han.
- Det kommer ikke af det frie marked, der skal andre strukturer til. Vi skal have pensionskasserne i spil og der er brug for en mental revolution. Det kan ikke passe, at vi skal fortsætte i samme spor, sagde John Holten Andersen.
Markedet en grusom herre
De Radikales repræsentant, Kåre Albrechtsen var klar til at gribe ind i markedet.
- Vi er nød til at tænke vækst på nye måder. Markedskræfterne er en god tjener men en grusom herre. På bestemte områder, er jeg ikke bange for at gå ind og styre markedskræfterne, sagde han, da politikere sidst på dagen kom i panelet.
Socialdemokraternes Trine Bramsen glædede sig til, at regeringen snart fremlægger sin energiplan.
- Vi har fået en regering, som siger ja til vækst og bæredygtig udvikling. Det siger noget om regeringens ambitioner. Vi er klar til at investere i energirenovering, og få gang i væksten, på den måde, sagde hun.
For Enhedslisten er det afgørende at få skabt arbejdspladser og samtidig bruge færre ressourcer.
- Men skal det føres ud i livet, så kræver det penge til investering, sagde Per Clausen medlem af Folketinget for El.
Han så to muligheder:
- Enten kan man fedte for kapitalisterne for at få dem med, så bliver det dyrt. Viskal forsøge at agere uden markedet. Vi foreslog en fremtidsfond, det strider mod regeringens planer. Vi ærgrer os over, at S og SF har opgivet deres idé om en statsbank. Men så må vi finde andre metoder, som f.eks. grønne obligationer. Men det kan blive svært, hvis vi ikke må beskatte olieselskaber eller rulle skattelettelser for de rige tilbage osv., sagde han.
Mens Karsten Hønge, SF pegede på at klimapolitikken var nøje sammenhængende med de andre politik områder.
- Men vi skal bevidst bruge den offentlige indkøbspolitik til at trække udviklingen i erhvervslivet i den retning vi ønsker, sagde han. (brink)
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.
