Kan det virkelig passe at den offentlige sektor er for stor?
Tirsdag den 7. juni mødtes 150 tillidsfolk og faglige repræsentanter til den anden »Kan det virkelig passe«-konference i Fredericia Messecenter. Konferencen udtaler:
45 fagforeninger har i dag tirsdag den 7. juni 2011 ved den anden konference i rækken »Kan det virkelig passe?« taget hul på at nuancere debatten om den offentlige sektor sammenholdt med en forringet offentlig service.
Konferencen konkluderer, at det er nødvendigt at skifte kurs fra økonomisk styring af det offentlige til demokratisk og offentlig styring af økonomien.
Regeringen med flere påstår igen og igen, at der aldrig har været tilført flere ressourcer til den offentlige sektor. Der bliver i 2011 brugt flere ressourcer i offentlige sektor end i 2002.
Der er flere forklaringer på det stigende offentlige ressourceforbrug, samtidig med at servicen forringes. Den offentlige sektor skal løse flere opgaver på sundhedsområdet, på det sociale område, på børne- og ungeområdet uden tilsvarende tilførsel af ressourcer.
Andre faktorer er øget bureaukrati samt øget kontrol, rapporteringer og projektledelse. Hertil kommer, at den offentlige sektors udgifter også forøges gennem udliciteringer, stort forbrug af private ydelser og overbetaling til private hospitaler og andre eksterne aktører.
På konferencen har Grete Christensen formand for Dansk Sygeplejeråd, Asbjørn Wahl fra Alliansen for Velferdsstaten, Norge, Christen Sørensen, professor ved SDU, Rasmus Prehn, MF for Socialdemokraterne, Bent Greve, professor ved RUC, Kirsten Normann formand for FOA Århus, Lasse Bjerg Jørgensen fra BUPL og Preben Etwil fra Socialpolitisk Forening bidraget med deres bud på udfordringerne for det danske velfærdssamfund og for den offentlige sektor og kommet med deres bud på mulige løsninger på de udfordringer, de hver for sig kan se.
Ikke overraskende bragte konference bud på løsninger, der først bliver synlige, når man kigger efter sammenhængende indsatser. Indsatser hvor den offentlige sektor bidrager til bedre rammebetingelser og stimulerer erhvervsudvikling.
Alternativet til den nuværende situation er at sætte velfærdsydelserne i centrum, udvikle styring der bygger demokrati, tillid og medansvar og skabe jobs gennem en proaktiv offentlig indsats på det sociale område, på børne- og ungeområdet, på ældreområdet, på sundhedsområdet og ved blandt andet klima- og miljørenoveringer af de offentlige bygninger.
Den offentlige sektor kan bidrage til at skabe de nødvendige rammebetingelser for at stimulere erhvervsudvikling. Udlicitering og New-Public-Management-ledelse har ofte en omkostnings tung bagside med øget kontrol og bureaukrati.
Fyringer af offentligt ansatte og centralisering er ikke vejen til en slankere og mere effektiv offentlig sektor. Den offentlige sektor kan med fokus på forebyggelse standse automatvækst i behandling, forsorgs- og omsorgsområderne. Demografiudviklingen vælter ikke velfærdssamfundet, hvis vi med en tidlig forebyggende og uddannelsesmæssig indsats afhjælper manglen på uddannet arbejdskraft.
Den offentlige sektor handler også om Danmark som velfærdssamfund, hvor vi bliver enige med hinanden om, hvad det er vi vil med hinanden. Hvad er det vi vil fælles om? Svarene på disse spørgsmål handler om demokrati og aktivt medborgerskab, hvor vi i dialog med hinanden bliver enige om, hvordan velfærdssamfundet skal udvikle sig, hvad den ønskede udvikling må koste og hvor pengene skal komme fra.
