24. oktober 2011

Kan det virkelig passe initiativet ruller videre

Torsdag d. 27. oktober er der faglig konference i Odense om omstilling og bæredygtig produktion, samtidig forbereder initiativgruppen tre nye konferencer

Se mere

Så er det endelige program på plads for den faglige konference torsdag i Odense. Udover en række faglige indlæg er der nu indlagt et politikerpanel om jobskabelse og bæredygtig udvikling.

Det er første gang efter valget at faglige og politikere får lejlighed til at diskutere ikke blot hvordan vi kommer ud af krisen men også om, hvad fremtidens produktion skal baseres på.

Panelet har repræsentanter fra alle fire partier bag den nye regering. Deltagereer Trine Bramsen, MF Socialdemokraterne, Annette Vilhelmsen, MF SF, Per Clausen, MF Enhedslisten, og Kåre Albrechtsen, formand for Radikale Venstres programudvalg for bæredygtighed.

Tilmelding til konferencen foregår på: http://www.kandetvirkeligpasse.dk/index.php?page=tilmelding-3
Og idegrundlag og program på: http://www.kandetvirkeligpasse.dk/index.php?page=konference-3

Tre nye konferencer

Kan det virkelig passe-initiativet bliver fortsat med tre nye konferencer. De er under planlægning – og hjemmesiden er blevet opdateret med beskrivelser af de nye konferencer og tilmeldingsmuligheder.
Programmet for næste konference om arbejdsmarkedspolitik ventes klar til præsentation på konferencen torsdag den 27. oktober. Kelvin Baadsgaard og Hans Henrik Jørgensen, Aalborg Universitet, Erik Bjørsted, AER, Christian Juhl, MF Ø, og Leif Lahn Jensen, MF S er nogle af oplægsholderne.
Datoerne for de kommende konferencer er lagt fast:

Kan det virkelig passe at de arbejdsløse, ikke arbejdsløsheden er problemet, 29. november i København.
Kan det virkelig passe, at alle ikke får en uddannelse, 24. januar i Odense.
Kan det virkelig passe at arbejdsmiljø er et fremmedord, 27. marts i Odense.

Det er muligt allerede nu at tilmelde sig konferencerne via hjemmesiden. (brink)



Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.

Tip en ven

RSS 2.0


Tilmeld til nyhedsbrev