19. august 2011
Kan 2020-planerne løse de økonomiske udfordringer?
”Fair Løsning” er klart bedst til reelt at imødegå de økonomiske udfordringer, men det være på sin plads med forslag til supplerende initiativer, der kan styrke beskæftigelseseffekten og finansieringen
Se mere
Af Økonom, cand. Scient.adm..Henrik Herløv Lund
Resume:
2020-PLANERNE.
• Det kommende folketingsvalg bliver i høj grad et valg mellem forskellige økonomiske langtidsplaner. VK – regeringens ”Reformpakken 2020”, S+SF ´s ”Fair Løsning 2020” samt de radikales ”Tag Ansvar 2020”.
• Overordnet set lider planerne af den svaghed, at ingen med så lang en tidshorisont ved, hvad den økonomiske fremtid indebærer: Vil økonomien efter nogle år igen komme til hægterne eller bliver der mere sandsynligt tale om årevis med lavkonjunktur eller er der endog risiko for en egentlig depression? Men når man ikke kan sige noget sikkert om økonomien i 2020, så er fremtiden jo en taknemmelig skueplads for egne ideologiske og politiske forestillinger og løsningsmodeller
• Beregningen fra regeringens og Det Økonomiske Råd af et kæmpeunderskud i 2020 på de offentlige finanser i 2020 halter også af en anden grund, idet den er foretaget med udgangspunkt i en række antagelser, valgt til at frembringe et katastrofescenario: Ved at forudsætte at skattestoppet fortsætter, drænes statskassen for mange milliarder. Ved at antage historisk lav produktivitet i 10 år mere, bliver der også et tilsvarende lavt råderum til den offentlige sektor. Og ved endelig at prioritere vækst i det private forbrug, bliver der naturligvis modsat mindre råd til offentligt forbrug.
DE ØKONOMISKE UDFORDRINGER
• I forhold til planerne er den centrale økonomiske udfordring, at det med nyt dyk i finanskrisen tegner til lavvækst så langt øjet rækker. Regeringen og en række borgerlige økonomer har satset på et ”selvbærende opsving”, hvor den centrale udfordring blev angivet som øget arbejdsudbud. Men med udsigt til årevis med økonomisk lavvækst, er det blevet definitivt klart, at de økonomiske realiteter langt fremover i stedet vil handle om jobmangel.
”REFORMPAKKEN 2020” – EN UNDERSKUDSFORRETNING
• Ifølge planen vil regeringen forbedre de offentlige finanser med 47 mia. kr i 2020. Udover besparelse i ”Genopretningsaftalen” består hovedvirkemidlet i ”Dagpengereformens” og ”Tilbagetrækningsreformens” forøgelse af arbejdsudbuddet med i alt 135.000 personer.
• Med udsigt til lavvækst så langt øjet rækker vil der imidlertid ikke være en øget efterspørgsel til det øgede udbud af arbejdskraft og dermed heller ingen øget beskæftigelse. Og regeringens ”vækstinitiativer” - En bolig - og servicepakke, nedsættelse af selskabsskatten og annullering af udskydelsen af topskatteletter mm. vil samlet højst give 20.000 arbejdspladser.
• Af ”Reformpakken 2020”s forøgelse af arbejdsudbuddet med 135.000 er der altså en manko på 115.000 personer. Alt i alt betyder det, at af planens budgetforbedringer på 47 mia. kr er der et hul i finansieringen på op til 30 mia. kr årligt. Hertil kommer, usikkerheden om størrelsesordenen af udbetaling af efterlønsbidrag og seniorførtidspension, som kan belaste de offentlige finanser med 5 – 10 mia. yderligere. Altså et samlet hul i finansieringen på 30 til 40 mia. kr.
FAIR LØSNING 2020 – KLART AT FORETRÆKKE, MEN IKKE UDEN PROBLEMER.
• S+SF’ s plan ”Fair Løsning 2020” sigter ligesom regeringens på at forbedre de offentlige finanser med 47 mia. kr. i 2020. Fair Løsning 2020” bygger i nogen udstrækning på samme udbudsøkonomiske tankegang som ”’Reformpakken 2020” idet op mod halvdelen af forbedringen skal komme ved at forøge arbejdsudbuddet med 104.000 personer (finansministeriets tal).
• For Fair Løsning er der således i en vis udstrækning samme problem som for VK s plan: Hvor skal beskæftigelsen komme fra? Her er dog den væsentlige forskel fra Blå plan, at ”Fair Løsning 2020” selv opererer med at skabe jobs og øge efterspørgslen efter arbejdskraft gennem fremrykning af offentlige investeringer, åbning af et investeringsvindue samt navnlig gennem øget offentlige forbrug til velfærd. Endvidere vil S+SF også investere i opkvalificering af arbejdskraften.
• I alt vil ”Fair Løsning” formentlig således selv øge beskæftigelsen med op til 50.000 arbejdspladser. Der er således en manko også i Rød plan – i dette tilfælde på omkring 55.000 arbejdspladser, svarende til manglende 15 mia. kr. Endvidere må det medgives finansministeriet, at der usikkerhed om visse af S + SF´s skatteindtægter, hvilket kan koste yderligere op til 5 mia. kr. Således kan der være et hul på 15 - 20 mia. kr i ”Fair Løsning 2020”.
SAMLET VURDERING AF 2020 PLANERNE
• For både Blå og Rød plan er der således ganske stor usikkerhed vedr. finansieringen pga. tvivlsom beskæftigelseseffekt i forbindelse med øget arbejdsudbud, men usikkerheden er næsten dobbelt så stor i Blå som i Rød plan.
• Eftersom ”Fair Løsning” således er klart bedst til reelt at imødegå de økonomiske udfordringer kan det være på sin plads med forslag til supplerende initiativer, der kan styrke beskæftigelseseffekten og finansieringen: Yderligere jobskabelse på op til 25.000 arbejdspladser kan tilvejebringes gennem offentlige Investeringer og velfærdsforbedringer for omkring 15 mia. kr. Mens finansieringen af planen på sigt kan styrkes med op til 30 mia. kr gennem, sanering af erhvervsstøtte, øgede miljø og klimaafgifter, ny mellemskat samt på sigt reform af ejendomsbeskatning.
Kommentarer
De mange forslag kan være udmærkede, hver for sig eller kombineret.
Desværre mangler der fuldstændigt forslag til at tøjle de vilde finansielle kræfter, der konstant vil skabe økonomiske problemer, næsten uanset hvad man gør. Tobin-skat er IKKE løsningen.
Først skal man forbyde shortselling af børsnoterede aktier. Enkelte EU-lande har på det seneste tøvende indført stop for dette casino-spil for enkelte aktier. Der ligger ingen produktion bag disse spekulative transaktioner. Dernæst skal man forbyde derivat-handel under enhver form. Vi husker en af verdens største banker/Bearing Bank som krakkede på grund af een persons derivat-spekulation.
Bankpakker skal ikke kun betales af skatteyderne. Det er jo helt absurd, at først kommerne borgerne i klemme i banken på grund af deres spekulationer. Derefter skal samme borgere betale for at redde banksektoren. Altså stop det.
Der skal etableres en statsbank, hvor pli og andstændig bankpolitik følges ad. DET kan de private banker så få lov til at konkurrere op mod.
Parallelt hermed skal pension og forsikring helt adskilles. Som det er nu er det hele rodet sammen med nogle bonus-regler, som politikerne i snart 20 år har lovet et indgreb overfor. Det er aldrig sket. Skil pension og forsikring helt ad. Så kan den enkelte se hvad tingene koster. Som det er nu, dækker selskaberne sig ind under aktuar-beregninger, som kun med sikkerhed giver profit til pensonsselskaberne. Stop det.
Hvis man ikke helt vil/kan forbyde valutaspekulation, så skal gevinster beskattes 90 %. Tab skal ikke kunne modregnes nogen steder for finansielle transaktioner, hvor der ikke ligger produktion bag. Først herefter kan vi begynde at indrette samfundet som vi vil, uden at produktionsløse spekulationer forstyrrer. Et gammel motto - keep it simple. Det simpleste er helt at forbyde disse spekulationværktøjer.
Indsendt af . on 08/27 at 09:33 AM
Side 1 ud af 1 side(r)
