Ineffektivt og skævt SU-forslag fra arbejdsmarkedskommissionen
Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund
Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at studerende, der senest 3 år efter adgangsgivende eksamen består først års eksamener på en kompetencegivende uddannelse, skal have en skattefri bonus på 10.000 kr. Endvidere foreslår kommissionen, at unge, der starter senere end to år efter adgangsgivende eksamen, skal have begrænset deres SU til normeret studietid. Arbejdsmarkeds-kommissionen angiver, at forslaget kan nedbringe det ekstra tidsforbrug i uddannelsessystemet med mellem ¼ og ½ år og øge beskæftigelsen med 4- 8.000 personer og styrke de offentlige finanser med 1-2 mia. kr
Men der tværtimod udsigt til, at Arbejdsmarkedskommissionens bonusforslag vil føre til uoverlagte og forhastede studievalg og dermed forøge risikoen for studieskift og studietidsforlængelse. Ligesom kommissionens forslag om begrænsning af SU perioden for studerende, der påbegynder et studium senere end to år efter afslutning af kompetencegivende uddannelse formentlig vil tvinge studerende til øget erhvervsarbejde og dermed tværtimod vil modvirke målsætningen om at øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en videregående uddannelse.



