19. januar 2012

Fagligt fokus på uddannelse

Kan det virkelig passe konferencen tirsdag sætter fokus på uddannelse. – Når der snakkes ret og pligt, så er det jo en forudsætning, at der er uddannelsesmuligheder til alle der banker på, ellers giver det ikke mening at snakke om pligt, siger Erik Steppat, Fagligt ansvar

Se mere

På tirsdag løber den femte ”Kan det virkelig passe-konference” af stablen i Odense. Denne gang stiller den faglige konference spørgsmålet: Skal alle ikke have en uddannelse?

Det er snart længe siden den gamle regering satte målet om, at 95 procent af alle skal have en uddannelse. Det mål er langt fra nået, tværtimod vokser gruppen af unge uden både uddannelse og arbejde.
- Når vi sætter fokus på uddannelse hænger det fint sammen med de tidligere temaer, vi har behandlet på kan det virkelig passe-konferencer. Det handler om, hvad vi skal leve af i fremtiden, uddannelse er en forudsætning, hvis vi skal finde nye veje for produktion og samfund, siger Erik Steppat, Fagligt Ansvars sekretariat.
Fagliglig Ansvar er medinitiativtager til konferencerækken.

- Lige nu er der ikke gang i jobskabelse, det er med til at forværre manglen på praktikpladser. Og generelt er der brug for flere penge til uddannelse. Vi er nød til at se uddannelse som en investering i vores fremtid. Det er da fint nok at tale om ret og pligt og stille krav om, at alle skal bidrage. Men vi må som samfund skabe mulighed for at man kan. Derfor må fælleskabet – også erhvervslivet – sikre at der er plads til dem, der banker på, siger han.

På konferencen bliver uddannelsesspørgsmålet belyst fra mange vinkler og den handler ikke kun om det presserende problem for erhvervsuddannelserne.
- Vi tager fat i hele spektret fra ungdomsuddannelserne og frem. Der er brug for uddannelse på mange felter, det er også forudsætningen for at skabe nye muligheder for fremtidig produktion. Det kræver kreativitet og innovation, uddannelserne skal tage højde for, at vi kan blive ved at lære. Men igen, siger Erik Steppat.

Konferencer har givet mange bud

Konferencen tirsdag er den femte i rækken.
- Men allerede nu har vi fået samlet en unik materialesamling om de temaer vi har behandlet. Der er kommet mange bud, og der er kommet gang i en dialog på kryds og tværs af de faglige organisationer, siger Erik Steppat.

- Der er heldigvis mange forskellige syn på, hvordan problemerne skal løses. Og det var netop meningen med konferencerne at vise, at der er mange alternativer og flere veje at gå. Det handler om, at fælleskabet skal vægtes højere, og magthaverne skal have gang i dialogen med befolkningen. Konferencerne har været et lille skridt på den vej, og har ført mange forskellige faggrupper sammen, siger han. (brink)



Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.

Tip en ven

RSS 2.0


Tilmeld til nyhedsbrev