Fagforeninger: Drop besparelser
Mens der forhandles om en rød regering indgår Århus bredt spareforlig for de næste tre år. Fagforeninger vil skrotte besparelser og satse på en ny regerings løfter om bedre velfærd i kommunerne
![]() - Den nye regering har lovet kommunerne flere penge. Derfor er det helt unødvendigt med så drastiske nedskæringer på nuværende tidspunkt. Man kunne have valgt at lave et budget med de nye forudsætninger, men har valgt at køre videre efter den afgåede regerings økonomiske smalhals, siger Henning Truelsegaard. |
Det ser ikke ud til borgerne i Århus umiddelbart får glæde af en ny regerings løfter om bedre velfærd. Et bredt flertal rækkende som rækker over de borgerlige partier og S, SF er enige om at spare 222 mil. kr næste år og 300 mil. kr. de efterfølgende år.
Både BUPL og FOA i Århus kritiserer den nye spareplan og opfordrer til at tage dem af bordet.
- Det er tredje gang i år, at et flertal i byrådet står bag besparelser på dagtilbud, SFO´er og klubber. Vi får nu igen en voldsom besparelse, der rammer hele institutionsområdet. Vi mister langt
over 200 pædagoger på området, og alle vil blive ramt. Det er så uhyggeligt kortsigtet at tro at man sparer noget på at spare på børne- og ungeområdet”, siger Henning Truelsegaard, formand for BUPL i Århus.
BUPL Århus advarer politikerne om, at besparelserne får konsekvenser på langt sigt.
- Det er som om konsekvenserne af de gentagne besparelser ikke når ind bag rådhusets mure. Med færre og færre voksne til at være omkring børnene, bliver flere og flere børn selvfølgelig overladt til sig selv i længere og længere tidsrum, siger Henning Truelsegaard.
Han peger på, at kommunen kan forvente bedre økonomi fremover.
- Den nye regering har lovet kommunerne flere penge. Derfor er det helt unødvendigt med så drastiske nedskæringer på nuværende tidspunkt. Man kunne have valgt at lave et budget
med de nye forudsætninger, men har valgt at køre videre efter den afgåede regerings økonomiske smalhals, siger Henning Truelsegaard.
Svigter vælgerne
FOA Århus mener, at besparelserne er helt uacceptable.
- Århusianerne har stemt for velfærd både lokalt og på landsplan. Derfor er det urimeligt, at budget-forliget betyder voldsomme forringelser for borgerne, og det personale, der hjælper dem, siger FOA Århus’ formand Kirsten Normann Andersen.
Hun peger på, at 60 % af århusianerne stemte på rød blok ved folketingsvalget, mens blokken fik over 67 % ved kommunalvalget.
- Man kan roligt sige, at borgerne har stemt for en anden politik end den som byrådet nu fører. Den røde borgmester sætter reelt århusianerne udenfor indflydelse, fordi han vil have de borgerlige med i et forlig, og det syners jeg egentlig ikke er særlig demokratisk, siger Kirsten Normann Andersen.
Hun opfordrer byrådet til at skrotte budgetforliget og lave et nyt, der bygger på, at rød bloks valgsejr har skabt en ny situation. Kommunen kan sandsynligvis bruge flere penge, ligesom kommunen lettere vil kunne spare på bureaukrati.
- Den borgerlige regering krævede nulvækst, mens rød blok vil tillade vækst i kommunerne. For ek-sempel har Socialdemokraterne og SF foreslået en vækst på 1,4 %, forklarer Kirsten Normann Andersen.
Et af de borgerlige partiers kraftigste aftryk på forliget er yderligere udliciteringer af kommunale opgaver.
Flere partier i rød blok har nævnt, at kommunerne skal have frit valg, når det gælder udliciteringer, så de selv kan vælge, om de vil bruge ressourcer på dyre udbudsforretninger.
- Så er det jo absurd, at budgetforliget vil bruge endnu flere ressourcer på udliciteringer, der med garanti koster penge, og hvor gevinsten er usikker, siger Kirsten Normann Andersen.
Hun foreslår, at et nyt budget i stedet indregner de besparelser, som kommunen kan opnå, hvis den må droppe de såkaldte fritvalgsordninger og andre former for udliciteringer. (brink)
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.



