Arbejdsmiljøet udsættes for mere statslig styring
Det er paradoksalt, at en Venstre regering lægger op til mere statsstyring af arbejdsmiljøet, siger arbejdsmiljøforsker Peter Hasle, DTU.
Han er medforfatter til en kritisk rapport om regeringens forslag til reform af arbejdsmiljølovgivningen. I rapporten ”En analyse af virkemidler i arbejdsmiljøreguleringen”, der er udarbejdet for LO, konkluderer de fire forskere, at regeringens udspil i for høj grad er præget af myndighedstænkning, og at reformen vil føre til mere statslig styring af indsatsen på bekostning af den lokale indsats.
- Reformen koncentrere sig om, at det er staten, der bestemmer, hvad der skal ske med arbejdsmiljøet. Mens det nuværende system lægger op til et lokalt samarbejde i sikkerhedsorganisationerne på virksomhederne. I dag finder man selv ud af, hvor problemerne er, og man har mulighed for frivilligt at inddrage BST i arbejdet, siger Peter Hasle.
- Med reformen bliver det op til staten at definere, hvad der skal gøres for at undgå at ”dumpe” ved screeningen af virksomheden. Og hvis den dumper, så er det myndigheden, der bestemmer, hvad der skal til for at leve op til kravene. Det giver et større element af statsstyring, siger han.
Rapporten rejser en hel stribe af kritiske spørgsmål til regeringens udspil.
- Regeringens forslag om screening af virksomhederne får de alvorligste konsekvenser for arbejdsmiljøet. Det vil føre til, at man frikender 2/3 af de danske virksomheder for at have problemer med arbejdsmiljøet. De vil få en besked om, at de gør det godt nok. Men problemet er, at så gode er de virksomheder ikke. Der er forskel mellem gode og dårlige virksomheder, men 80 – 90 procent af alle virksomheder ligger i en mellemzone, som der vanskeligt kan skelnes mellem, og som alle har behov for at gøre mere, og de skal have samfundets tilskyndelse til det, siger Peter Hasle.
Negativ motivation
Efter reformen skal Arbejdstilsynet koncentrere indsatsen om de ”dårlige” virksomheder med særlige problemer. Men den medicin tror Peder Hasle ikke på.
- Når man dumper ved screeningen, så er det AT, der definerer, hvad der skal ske. De kan få et påbud og et krav om at søge rådgivning. I stedet for at udvikle sin egen indsats, så får virksomheden en spiseseddel fra AT, det er en negativ motivation.
Han tvivler på, at et enkelt screeningsbesøg kan afdække de mere komplekse problemer i virksomhederne.
- Det er svært at gennemskue det psykiske arbejdsmiljø ved et enkelt besøg. Og det er svært at stille præcise krav til forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø, det er meget lettere med de fysiske krav til f.eks. støj fra en maskine.
- AT vil give påbud, der kan følges op og helst holde i en retssag. Det lægger op til kortsigtede løsninger og påbud, det er lette at måle. Men både ensidigt gentaget arbejde og psykisk arbejdsmiljø er problemer, vi ikke kender den endelige løsning på. Og det er svært at give påbud om problemer, man ikke kender løsningen på endnu.
- Når screeningen er koblet sammen med, at nogen bliver godkendt og andre får påbud, så vil de give en tendens til, at indsatsen bliver mere kortsigtet, end der er behov for, siger Peter Hasle.
Arbejdsmiljøet er betinget af branchen
Arbejdsmiljøproblemer er altså ikke så meget et spørgsmål om ”gode” og dårlige virksomheder, mener forskerne.
- De væsentligste problemer er knyttet til branchen. Der er nogle grundvilkår for virksomhederne, som alle er underlagt. Hvis du er buschauffør, så er der problem med tidspres, der giver stress, der er altid en køreplan, og der er problemer med vold og trusler. Det hænger sammen med jobbet, og man er nød til at finde løsninger, der passer i den branche. På plejehjemmene er der mennesker, der ikke kan klare sig selv, de skal hjælpes, det giver løfteskader. De problemer skal alle plejehjem arbejde med, uden at der er endelige løsninger.
- Med regeringens reform er det tvivlsomt om AT i fremtiden får ressourcer til at lave en brancherettet indsats. Selvom det er helt nødvendigt, hvis man skal løse de grundlæggende arbejdsmiljøproblemer, siger Peter Hasle.
Nye problemer
I rapporten gør forskerne det klart, at arbejdsmiljøproblemerne forandrer sig hastigt.
- Det fysiske og kemiske arbejdsmiljøproblem er ikke løst, men det er under relativ kontrol. Til gengæld vokser presset på det psykiske arbejdsmiljø, siger Peter Hasle.
- Det skyldes bl.a., at ansættelsesforholdene bliver mere flydende. Flere arbejder som ”frie agenter”, de er deres egne arbejdsgivere. Der er flere ansat i løbende midlertidige ansættelser. Antallet af vikarer i vikarbureauerne vokser. Grænsen mellem arbejdstid og fritid bliver flydende, flere og flere jobs er uden veldefineret arbejdstid.
- Også arbejdsgiverbegrebet bliver udvandet. Det sker en omfattende ”out-sourcing”, hvor opgaverne udliciteres, men hvor det er den, der bestiller arbejdet, som bestemmer, hvordan det skal gøres, siger han.
- F.eks. rengøringen i det offentlige, der er kun et lille spillerum for arbejdsgiveren. Eller tag buschaufførerne, de har en arbejdsgiver, men der er altid et trafikselskab, der bestemmer på en masse parametre, som er afgørende for arbejdsmiljøet.
- Det giver helt nye udfordringer for arbejdsmiljøet. Der er en trekant mellem de ansatte, arbejdsgiveren og udbyderen, hvor det er svært at stille krav til arbejdsmiljøet. Det er svært for lovgivningen at forholde sig til, og det skal man til at have løst. Det er spørgsmål, som reformen ikke forholder sig til, men som der er et voksende behov for at tage fat på, siger Peter Hasle.
Parterne skal inddrages
- Der behov for, at der tages fat på hele reguleringen af arbejdsmiljøet. Og der er behov for at parterne inddrages i arbejdet. Jeg er overbevist om, at der er brug for parterne, loven kan ikke sætte grænseværdier for psykisk arbejdsmiljø, og man kan ikke forbyde de nye ansættelsesformer. Så vi skal finde andre måder at regulere på, og her kommer vi ikke uden om partsaftaler, siger Peter Hasle.
Han tror dog ikke på, at aftaler og overenskomster alene kan klare det.
- Venstrefløjen skulle stille krav om partsaftaler, som inddrager arbejdsmiljøet. Men vel at mærke aftaler, hvor staten og myndigheden har andel i det. Jeg tror ikke på aftaler, uden myndighederne, hvis staten ikke er inde og presse på, så er der ingen motivation for at lave aftaler. Så kan parterne ikke begrunde over for deres bagland, at der er brug for kompromiser.
Peter Hasle nævner udbeningen på slagterierne som eksempel på, at der er brug for pres fra myndighederne.
- I starten af 90-erne kunne parterne på slagterierne ikke blive enige om at gøre noget ved ensidigt gentaget arbejde. I 1996 gik Arbejdsministeren ind og forlangte en plan, ellers ville der komme påbud. Det hjalp, og der blev lavet en plan, som parterne fik mulighed for at føre ud i livet, men med efterfølgende kontrol fra AT.
- Det endte med at flere slagterier fik påbud om loft på akkorderne, fordi de ikke havde gjort noget. Men ellers fik parterne lejlighed til at lave deres egen indsats. Indsatsen var ikke tilstrækkelig, men den var et fremskridt. For fremtiden når en virksomhed får OK ved en screening, så går de ikke videre, for det er et vanskeligt problem at løse, siger han.
Venstrefløjen ser spøgelser
Selvom arbejdsmiljøet ikke er direkte på bordet, når der forhandles overenskomster, så spiller de alligevel en stor rolle for arbejdsmiljøet, mener Peter Hasle.
- Overenskomsterne spiller en stor rolle for de nye arbejdsmiljøproblemer, som er vokset frem. Det gælder arbejdstiden, lønsystemerne og ansættelsesformerne. Derfor er det et problem, at venstrefløjen lukker øjnene for det, og set spøgelser om, at AT bliver lukket ude, hvis man laver aftaler. I stedet burde man se på, hvordan overenskomsterne skal se ud, hvis de skal fremme et godt arbejdsmiljø, siger han.
- Der er altid økonomer med til forhandlingerne, som regner på de økonomiske konsekvenser, men der er ingen arbejdsmiljøfolk til at vurdere miljøkonsekvenserne.
Peter Hasle henviser til det offentlige områder, hvor der er tradition for at tage arbejdsmiljøet med, når der forhandles. Ved sidste OK lavede staten f.eks. en aftale med organisationerne om kompetenceudvikling.
- Den aftale ligger på en grænseflade, hvor man kan bruge den til at gøre noget ved arbejdsmiljøproblemerne. Fordi de nye problemer handler om, at kompetence og opgaver skal matche hinanden, ellers får man et dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger Peter Hasle. (brink)
Se også:
Reform gavner ikke arbejdsmiljøet
LO må gå videre
20.1.04
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.
