Tomme løfter til de ældre
REGERING PÅ VILDSPOR
Sådan sagde Anders Fogh Rasmussen 13. november 2001 i en valgkampduel med Poul Nyrup Rasmussen i Valbyhallen.
”Inden jeg tog hjemmefra på valgturné, lovede jeg mig selv og dermed også vælgerne, at efter valget skulle ingen kunne beskylde hverken Venstre eller mig for løftebrud.”
Sådan sagde Anders Fogh Rasmussen i Venstres valgfilm, der blev vist på DR1
16. november 2001.
Alligevel har Anders Fogh Rasmussen langtfra holdt sit valgløfte om ældreomsorgen:
• Umyndiggørelsen af de ældre er ikke ændret.
• Stopurstyranniet fortsætter på bedste beskub. Spørg blot medarbejderne!
• Ældreomsorgen har ikke fået et kvalitetsløft.
• Der er ikke blevet mere tid til de ældre i hjemmehjælpen.
Kvalitetsløft er udeblevetVenstres konkrete valgløfte til de ældre var, at hjemmehjælp og plejehjem skulle have et løft på 0,5 mia. kr. Efterfølgende har det vist sig, at disse penge skulle bruges til to ting: Mere administrativt bøvl i forbindelse med såkaldte fritvalgsordninger og flere plejekrævende ældre.
Regeringen har ikke leveret et reelt kvalitetsløft i vores omsorg for de ældre, selv om der er behov for det. De få ekstra penge er i stedet gået til flere plejekrævende ældre, hvis antal er vokset så meget, at blot en uændret plejestandard ville koste cirka 350 mio. kr. ekstra fra 2002 til 2004.
Venstres valgløfte om bedre hjemmehjælp havde givet mening, hvis det var et løfte om at tilføre flere midler ud over de merudgifter som skyldes, at der kommer flere ældre. Men det var ikke tilfældet.
Regeringens egne tal viser, at nettoudgifterne på ældreområdet pr. person kun er steget 46 kr. fra 2001 til 2003. Det svarer til en vækst på 0,1 procent.
Derfor er det ikke underligt, at blandt andre Ældresagens undersøgelser viser, at stort set ingen ældre har set mærkbare forbedringer, og at hele 27 procent tilmed har oplevet forringelser.
Jamen regeringen har givet kommunerne 0,5 mia. kr. til ældreområdet, vil Venstre-politikerne hævde. Det er rigtigt, men:
• Samtidig har VK-regeringen krævet, at kommunerne skal finde store besparelser
på budgetterne – i 2002 over 600 mio. kr. på det samlede budget. I 2003
og 2004 har regeringens trusler om bøder, hvis skattestoppet overtrædes,
yderligere lagt pres på kommunerne for at finde nedskæringer.
• En stor del af den halve milliard kroner, som regeringen vil forære kommunerne
for at forbedre ældreplejen med ”frit valg”, vil blive spist op af administration.
Kontrol og godkendelse af de nye leverandører af ældrepleje, som fremover skal
bydes indenfor på markedet, vil tære på de kommunale kasser. Det har både Kommunernes Landsforening (KL) og Foreningen af Socialchefer i Danmark
fastslået.
Finansminister Thor Petersen har på et tidligt tidspunkt nægtet at give garantier for, at kommunerne friholder ældreområdet – både i 2002 og 2003. Der er altså ikke alene tale om et løftebrud, men et løftebrud, som regeringen nøje har forudset og planlagt.
Et rundspørge til kommunerne har vist, at forberedelsen af den nye lov om frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp er blevet langt dyrere end forventet. Det meget papirnusseri er også blevet kritiseret af en række Venstre-borgmestre med KL’s formand i spidsen.
Summa summarum: Venstres valgløfte om kvalitetsløft i ældreomsorgen er endt uden kvalitetsforbedringer, men til gengæld med nye merudgifter til kontrol og bureaukrati, fordi Venstre har gennemført et ideologisk felttog for friere adgang for private firmaer på ældreområdet.
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.


