De gør Danmark dummere …
REGERING PÅ VILDSPOR
Regeringen har sparet næsten halvanden milliard på uddannelserne, siden den trådte til. Det er gået særlig hårdt ud over
de erhvervsfaglige uddannelser, efterskolerne og voksen- og efteruddannelserne, men stort set alle uddannelser har i dag færre midler pr. elev end i 2001.
Den samlede udvikling er netop dokumenteret i et notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De voldsomme nedskæringer er stik imod alle de fine ord om uddannelse som Danmarks vigtigste råstof, som også regeringen slynger om sig med. Og hykleriet bliver helt tydeligt, når statsministeren siger, at det er så vigtigt et område, at arbejdsmarkedets parter skal afsætte midler til voksen- og efteruddannelse i fremtidens overenskomster. Hans egen regering har skåret en halv milliard i udgifterne til voksen- og efteruddannelse.
Ekstra besparelser på almene og videregående uddannelserDen foregående regering havde allerede sparet to procent på budgetterne efter ”grønthøster”-modellen. Imidlertid satte VK-regeringen sparemålet op til tre procent. Sammen med andre forringelser betød det en samlet besparelse på almene og videregående uddannelser tæt på fire procent i 2002.
Efter omfattende protester blev en del af besparelserne trukket tilbage. Alligevel blev der gennemført besparelser på i alt cirka én mia. kr. Ud over ”grønthøster”-besparelsen betød det blandt andet:
• Aftenskolerne fik skåret 110 mio. kr. af deres tilskud.
• Den fri ungdomsuddannelse blev nedlagt.
I forslaget til finanslov for 2003 forsøgte regeringen sig med yderligere besparelser, men blev tvunget til at trække en del af dem tilbage.
Store besparelser på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser
Også arbejdsmarkedsuddannelserne blev ramt af den generelle besparelse på tre procent i 2002:
• 55,6 mio. kr. blev sparet gennem effektivisering og sammenlægning
af AMU-centre.
• I 2003 blev der yderligere sparet 350 mio. kr. som følge af den nye arbejds-
markedsreform. Denne besparelse forventes at stige til 550 mio. kr. i 2004.
• Daghøjskolerne blev beskåret med ca. 65 mio. kr. i 2002.
• Trods løfter om at forhøje bevillingerne til handelsskolerne blev der også her
gennemført store besparelser. Voldsomme protester fik dog regeringen til
at opgive en del af disse, men det lovede løft er udeblevet.
• På erhvervsskolerne nedlægges værkstedsundervisningen (UFJ-forløb), hvorved der blev sparet 55 mio. kr. i 2002 stigende til en varig besparelse på 100 mio. kr. årligt fra 2003.
Regeringen slagter skolepraktikken
Selv om cirka 12.000 unge ikke kan få den ønskede praktikplads, har regeringen med finansloven for 2004 slagtet skolepraktikordningen, der gav alle mulighed for en praktikplads, så de kunne gennemføre deres faglige uddannelse.
Antallet af skolepraktikpladser reduceres fra cirka 7.000 til 1.200. Nedskæringen rammer naturligvis de unge, der har sværest ved at få en uddannelse, herunder unge med anden etnisk baggrund. Regeringen vil til gengæld oprette kortere faglige uddannelser, selv om ingen ønsker at ansatte unge med halve uddannelser.
Det holder ikke, når regeringen siger, at unge skal i normal praktik frem for skolepraktik – for erhvervslivet opretter ikke det nødvendige antal praktikpladser. Og hvis det alligevel skete, ville det automatisk føre til endnu færre skolepraktikpladser. Alt i alt vil nedskæringen af skolepraktikken uden garanti for flere praktikpladser i erhvervslivet medføre, at flere unge aldrig får en uddannelse.
Ringere tilbud til de dårligst uddannede
Ud over den nævnte besparelse på aftenskolerne blev der i 2002 gennemført følgende spareplaner:
• En besparelse på VUC på 75 mio. kr. og 100 mio. kr. på Statens
Voksenuddannelsesstøtte.
• I 2003 blev brugerbetalingen til VUC hævet og indført på de grundfag,
der tidligere var fritaget. Der regnes med en samlet besparelse (stat og
amter) på ekstra 100 mio. kr.
• Statens Voksenuddannelsesstøtte beskæres med yderligere 100 mio. kr.
ved at indskrænke antallet af uddannelser, der kan gives støtte til.
For få midler til folkeskole og gymnasier
På grund af de meget stramme økonomiske rammer for kommunerne og amterne har folkeskolen og gymnasierne slet ikke fået tilført de midler, der er nødvendige:
• I Folkeskolen er der sket et fald i den årlige bevilling pr. elev.
• På gymnasierne er klassekvotienterne sat væsentligt op.
• Den obligatoriske modersmålsundervisning for elever med flygtninge- og
indvandrerbaggrund er fjernet. Den var med til at fremme indlæringen
af dansk og dermed forbedre integrationen i det danske samfund.
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.
