Reform gavner ikke arbejdsmiljøet
Forskere stiller byge af spørgsmålstegn ved arbejdsmiljøreform
Der er god grund til at reformere arbejdsmiljøsystemet, så det kan håndtere de store forandringer, som sker med arbejdsmiljøet. Så langt er fire miljøforskere enige med regeringen, med til gengæld er de mere end kritisk overfor de forslag, som beskæftigelsesministeren har lagt frem til en reform.
De konkluderer i rapporten ”En analyse af virkemidler i arbejdsmiljøreguleringen”, der er udarbejdet for LO, at regeringens udspil i for høj grad er præget af myndighedstænkning, og ser problemerne ”oppefra”.
De fire forskere, Peter Hasle, Klaus T. Nielsen, Per Langaa Jensen og Stine Pedersen fra DTU og RUC, mener, at man i stedet skal se arbejdsmiljøet nedefra – fra arbejdspladserne. En reform bør i stedet tage udgangspunkt i arbejdspladserne og deres problemer med arbejdsmiljøet. Et nyt arbejdsmiljøsystem skal motivere virksomhederne til at gøre en indsats for arbejdsmiljøet, og det skal udvikle virksomhedernes evne til at forebygge nuværende og kommende arbejdsmiljøproblemer, mener de.
Forkert problemstilling
Rapporten stiller spørgsmålstegn ved regeringens grundlæggende forestilling om, hvad der er hovedproblemet for arbejdsmiljøet, og hvordan det skal løses. Claus Hjort mener, at lovgivningen skal friholde de gode virksomheder og straffe dem, der har et dårligt arbejdsmiljø. Dermed lægger han op til, at arbejdsmiljøet først og fremmest er et spørgsmål om, hvordan den enkelte virksomhed opfører sig. Men det er en alt for forenklet opfattelse af problemet, mener forskerne.
Tværtimod er de største arbejdsmiljøproblemer forbundet med de særlige produktionsbetingelser i de enkelte brancher. ”Det betyder, at både gode og dårlige virksomheder er præget af de samme arbejdsmiljøproblemer, og selv de bedste virksomheder har ikke løst disse branchebestemte problemer. Det er derfor helt afgørende at gennemføre en arbejdsmiljøregulering, som er brancherettet og motiverer alle virksomheder og organisationer inden for branchen til at arbejde for langsigtede løsninger af problemerne”, hedder det i rapportens konklusioner.
Og det er ikke lige det, som beskæftigelsesministeren lægger op til med sit forslag. Rapporten gennemgår de redskaber, som ministeren foreslår skal være bærende i reformen, og de har kritiske kommentarer til de fleste af elementerne:
Certifikat er ingen garanti
Arbejdsmiljøcertifikater er et af de store dyr i reformforslaget, beskæftigelsesministeren satser på at mange virksomheder i fremtiden vil lade sig certificere. Men rapporten peger på, at den internationale forskning viser, at certifikater ikke nødvendigvis fører til bedre arbejdsmiljø.
Med et certifikat sikres virksomheden mod tilsyn i 11 år og fritages for BST pligten, det to ting tilsammen svækker presset for at løse de langsigtede branchebestemte arbejdsmiljøproblemer, som også de certificerede virksomheder er præget af.
Desuden peger forskerne på, at selvom en virksomhed har betydelige arbejdsmiljøproblemer, så kan den godt blive certificeret, hvis blot den har orden i papirgangene og ikke ligefrem står til et direkte påbud fra Arbejdstilsynet.
Tvivlsom screening
Regeringen forestiller sig at alle virksomheder skal screenes, det vil tage 11 år,at nå alle med det mandskab, der er til rådighed. Forskerne peger på, at de halvanden time, der er afsat til at screene hver enkelt virksomhed, rejser tvivl om værdien af screeningen: ”Selvom der anvendes mindre tid i små virksomheder er der tale om overordentlig kort tid til screeningen. Det er derfor vanskeligt at forestille sig at den kan gennemføres på en tilstrækkelig valid måde, specielt i større virksomheder og i virksomheder med et belastende psykisk arbejdsmiljø”, hedder det.
Indsatsen svækkes
Rapporten forudser at reformen vil føre til en svækket indsats for et bedre arbejdsmiljø i det store flertal af virksomheder. For som de skriver: ”Ministerens forslag lægger op til at flertallet af virksomheder – specielt de større – vil bestå en screening”. Efter en screening vil de ikke få besøg af AT i en længere årrække, derfor forventer forskerne, at der vil ske en ”væsentlig nedprioritering” af indsatsen i disse virksomheder.
Samtidig vil frigørelsen fra BST pligten trække i samme retning. Nogle virksomheder vil helt holde op med at hente rådgivning, mens andre vil købe afgrænset rådgivning om enkelt problemer. Det betyder, at det langsigtede samarbejde med en rådgiver om at løse de virkelig tunge arbejdsmiljøproblemer vil blive svækket, forudser forskerne.
Bureaukratiet vil vokse
Rapporten forudser at spørgsmålet om, hvordan resultatet af en screening skal fortolkes kan føre til et voksende bureaukrati. Kan AT’s afgørelse ankes? Hvordan vil man behandle klager fra ansatte, som er uenig med Arbejdstilsynet i screeningen af deres arbejdsplads? Der kan hurtigt blive bundet mange ressourcer i behandlingen af den slags klager.
Negativ påvirkning af de svage virksomheder
Claus Hjort har gjort meget ud af, at man med reformen skal ”komme efter” de virksomheder, der har et dårligt arbejdsmiljø. Men de fire forskere stiller spørgsmålstegn ved, om den metode vil gavne de ansattes arbejdsmiljø. Forskerne frygter, at de virksomheder, som dumper ved screeningen blot vil opleve det som en straf. Dels vil de blive pålagt at rette nogle ting af AT, og så vil de blive pålagt at modtage rådgivning af BST eller en anden rådgiver, som de skal betale. Forskerne forudser, at de ”ramte” virksomheder vil indskrænke indsatsen til en kortsigtet indsats for at frigøre sig fra kravene fra AT og BST.
Partsaftaler rejser mange spørgsmål
Partsaftaler om arbejdsmiljøet er udset til at spille en vigtig rolle i reformen, men rapporten peger på, at det rejser en hel række spørgsmål, som der endnu ikke er givet nogle svar på.
Hvad betyder det, hvis parterne skal overtage kontrollen og sanktioneringen af arbejdsmiljøregler.
Hvordan er forholdet mellem organiserede og uorganiserede, hvis man har en partsaftale. Hvordan er dækningsgraden i den enkelte virksomhed, hvis der er organisationer, der står uden for en aftale? Hvem skal have den opsøgende kontrol, og hvordan skal forholdet være mellem parterne og AT? Forskerne foreslår, at man sætter forsøg i gang for at få erfaringer på området. Men konstaterer samtidig, at der ikke er sat noget i gang for at få gang i en udvikling på området.
De stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelige incitamenter til at indgå partsaftaler. ”Erfaringerne viser at parterne på begge sider er afhængige af markante krav fra statens side for at kunne legitimere over for deres medlemmer at de nødvendige kompromiser indgås”, hedder det.
Mere statslig kontrol mindre lokal udvikling
Ministerens får sikkert minimalstaten galt i halsen, når han læser forskernes konklusion på hans reformudspil. De konkluderer nemlig, at udspillet fremmer en udvikling mod mere statslig kontrol! Mens mulighederne for en lokal udvikling, hvor ledelse og medarbejdere i samarbejde med BST håndtere problemerne svækkes betydeligt.
Her peger forskerne på at BST rolle som partsstyret og dermed upartisk ikke må undervurderes. ”Muligheden for at købe private konsulentydelser vil uundgåeligt rejse konflikter på mange arbejdspladser”, skriver de.
Støt lokalt samarbejde
De mener ikke, at det nuværende system er ideelt. Der er et stort behov for at udvikle virksomhedernes indsats og BST’s rådgivning. Den lokale indsats skal støttes af brancherettede indsatser, hvor parterne i samarbejde med staten fremmer løsningen af arbejdsmiljøproblemerne. Men forskerne mener, at der er behov for at understøtte den lokale udvikling og ikke at trække ansvaret over mod staten, sådan som de mener udspillet fra Venstre ministeren gør. Den lokale indsats skal støttes af brancherettede indsatser, hvor parterne i samarbejde med staten fremmer løsningen af branchernes arbejdsmiljøproblemer, konkluderer rapporten. (brink)
Download rapporten som PDF fil
Se også: LO må gå videre
6.1.04
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.
