28. maj 2009

Vismænd: Stop kommunalisering af Jobcentre

Stop det ideologiske feltog og overvej statslig løsning for Jobcentrene, lyder rådet til regeringen

Det Økonomiske Råd anbefaler kraftigt i sin konjunkturrapport, at stoppe eksperimentet med beskæftigelsespolitikken.

I rapporten anbefaler de, at kommunaliseringen af Jobcentrene til 1. August udsættes.

- Afvent evalueringen af pilotcentrene og fasthold tradition for en arbejdsmarkedspolitik baseret på solid empirisk viden, skriver vismændene. Eller på godt dansk, opfordrer økonomerne regeringen til at stoppe det det ideologiske felttog og i stedet baserer arbejdsmarkedspolitikken på fakta og virkelighed.

Vismændene opfordret til, at der inden en beslutning skal foretages en grundig evaluering af resultaterne i de pilotcentre, hvor kommunerne har haft hele ansvaret siden kommunalreformen.

Det var sådan set også meningen, men tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort har været så forhippet på at få sin ”ensporede model” igennem, at han fik kommunaliseringen med, som et snævert delforlig i finansloven.

Brud med praksis

Vismændenes er bekymret både over at overlade de ledige til 91 forskellige ”arbejdsmarkeder”, men også finansieringen giver anledning til panderynken: Det kan friste kommunerne til kassetænkning og halsløs aktivering, frygter økonomerne.

Vismændene vil se håndfaste beviser for at kommunerne er mindst lige så effektive som det gamle AF-system. Og de anbefaler kraftigt, at politikerne alvorligt overvejer at lave et enstrenget statsligt system i stedet.

”Det anbefales, at en evt. beslutning om kommunernes overtagelse af beskæftigelsesindsatsen udskydes, indtil det er dokumenteret, at de kommunalt ledede pilotjobcentre leverer en mindst lige så effektiv beskæftigelsesindsats over for de forsikrede ledige som det gamle AF-system.

Samtidig anbefales det, at der iværksættes en mere grundig undersøgelse af, hvordan en hensigtsmæssig finansieringsmodel kan indrettes, herunder om et statsligt enstrenget system er at foretrække. Arbejdsmarkedspolitikken er i løbet af de seneste ti år i stigende grad blevet vurderet og udviklet på baggrund af solid empirisk viden. Den foreslåede reform er et brud med denne praksis

Vismændene slutter sig nu til det enstemmige kor af advarsler mod at overlade de arbejdsløse til kommunerne efter sommer”, hedder det.

Hovedet på sømmet

- Det er en meget skarp analyse og meget klare anbefalinger, de lægger frem. Og jeg kunne ikke være mere enig, siger 3F’s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, til 3f.dk.

- Vismændene rammer hovedet lige på sømmet og udtrykker præcist de helt samme bekymringer, som både vi, arbejdsgiverne og mange andre gang på gang har ført frem. Jeg fatter ikke, hvis regeringen og dens støtteparti efterhånden kan sidde den massive kritik overhøring. Efterhånden virker det som om, at Lars Løkke, Claus Hjort, og KL’s formand er de sidste tre personer i landet, der synes, at den her reform er en god ide, siger Poul Erik Skov Christensen..

Også LO deler vismændenes skepsis i forhold til kommunaliseringen af arbejdsmarkedspolitikken.

– Vismændene peger på, at der er risiko for, at der opstår 91 beskæftigelsessystemer. Kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen kan desuden føre til kassetænkning i kommunerne. Det betyder, at de arbejdsløse ikke får den hjælp, de har behov for og ret til. Det er et problem for den enkelte arbejdsløse, og for hele det danske arbejdsmarked, siger LO formand Harald Børsting.

– Derfor er jeg meget glad for, at Vismændene – ligesom LO – efterlyser en grundig analyse af de kommunalt ledede pilotjobcentre, før der gennemføres en så drastisk ændring af beskæftigelsespolitikken, siger han. (brink)



Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.

Tip en ven

RSS 2.0


Tilmeld til nyhedsbrev