Er ny arbejdsmiljørorganisering en gold spareøvelse?
Tivoli skrotter 10 af 16 sikkerhedsrepræsentanter og udelukker over halvdelen af de ansatte fra at blive valgt
 - Så i første omgang er Tivoli sluppet af sted med det, selvom vi synes, det er vanvittigt. Det kan ikke passe, at de sæsonansatte ikke kan have en repræsentant. I stedet for færre med en arbejdsmiljøuddannelse, så er der brug for flere, så der bliver taget højde for de sæsonansattes særlige problemer, siger Henrik Forchhammer. |
Er den nye lov om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet ved at udvikle sig til en gold spareøvelse, hvor arbejdsgiverne i ly af de nye regler blot skærer i arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne?
Det frygter faglig sekretær i Lager- Post- og Servicearbejdernes Forbund, Henrik Forchhammer, efter en faglig opmand har sagt god for Tivolis nye organisering af arbejdsmiljøarbejdet.
Fagforeningerne har protesteret både mod den hast, den nye arbejdsmiljøorganisation blev indført med og en markant indskrænkning af antallet af Arbejdsmiljørepræsentanter og ikke mindst, at den reelt udelukker over halvdelen af de ansatte. 60 procent af Tivolis ansatte er sæsonansatte, i den nye organisation er de udelukket fra at kunne vælges som, arbejdsmiljørepræsentanter.
Tivoli præsenterer på for et år siden de daværende sikkerhedsrepræsentanter for den nye organisering, og da der kun var ”få og svage indvendinger, besluttede ledelsen at gennemføre den. 10 ud af 16 sikkerhedsrepræsentanter blev fjernet, og de sæsonansatte blev udelukket fra at kunne vælges.
“Betænkelig”
Trods fagforeningernes protester blev den nye organisation sat i søen. Fagforeningerne har rejst sagen i det fagretslige system, hvor sagen endte hos opmanden, forhenværende højesteretsdommer og opmand i den faglige voldgift Poul Sørensen.
Selvom han er “betænkelig” ved, at Tivoli udelukker en stor gruppe medarbejdere fra at blive valgt, så vil han ikke dømme Tivoli til at ændre reglerne. Han lægger i stedet op til, at Tivoli selv foretager en vurdering af deres arbejdsmiljøorganisation.
Fagforeningerne fik heller ikke medhold i, at sikkerhedsrepræsentanterne havde krav på at blive sat ind i den nye lov, inden ændringen. Han fandt alene at bestemmelsen gjaldt ”det løbende arbejdsmiljøarbejde” og fandt tillige, at når det var beskrevet at samarbejde om fastsættelsen af antallet af medlemmer m.v. skulle ske i samarbejde med ”de ansatte”, foreskrev det ingen særskilt orientering af sikkerhedsrepræsentanterne.
- Men den fortolkning er efter min opfattelse fatal for et ligeværdigt og oplyst samarbejde. Der er end ikke tale om oplyst enevælde, når ingen af de ansatte har forudsætninger for at tage stilling til ledelsens diktat om noget så afgørende som organisationen, siger Henrik Forchhammer.
Op til Arbejdstilsynet
Efter opmandens afgørelse er det op til Arbejdstilsynet, at vurdere om Tivolis organisation lever op til loven.
Fagforeningen har skrevet til tilsynet og spurgt, men har fået at vide, at det er op til en konkret vurdering.
- Så i første omgang er Tivoli sluppet af sted med det, selvom vi synes, det er vanvittigt. Det kan ikke passe, at de sæsonansatte ikke kan have en repræsentant. I stedet for færre med en arbejdsmiljøuddannelse, så er der brug for flere, så der bliver taget højde for de sæsonansattes særlige problemer, siger Henrik Forchhammer.
Gold spareøvelse
Tivoli er ikke en enlig svale, mener han og henviser til, de meldinger, som LO-Storkøbenhavn får fra arbejdspladserne.
- Arbejdsgiverne bruger det tilsyneladende som en gold spareøvelse. Meldingerne lyder på, at de valgte ikke får den uddannelse, som de skal og det kniber med den årlige drøftelse af arbejdsmiljøet, som loven foreskriver, siger han.
LO har bebudet en omfattende evaluering af virkningen af den nye lov.
- Det ser vi frem til, så vi kan få et reelt billede af, hvordan det fungerer. Hvis billedet er, at det er brugt til en gold nedskæring af arbejdsmiljøarbejdet, så må reglerne ændres, så de bliver mere faste i kødet, siger Henrik Forchhammer.
Markant brud
Sagen fra Tivoli er udtryk for et markant brud med det hidtidige samarbejde om arbejdsmiljøet, mener han.
- Det er uforståeligt, at arbejdsgiverne ikke har en forpligtigelse til sikre, at de ansatte kender hele grundlaget for arbejdsmiljøorganisationen. Det er jo i praksis ”grundloven” for arbejdsmiljøarbejdet. Når man samtidig ikke har pligt til at inddrage den eksisterende organisation, inden man laver det om, så er det et markant brud, siger han.
”I sidste ende”
Seks LO storbyafdelinger spurgte i foråret den daværende beskæftigelsesminister, hvad der skulle forstås ved samarbejde. Ministeren svarede at ”arbejdsgiveren har pligt til at samarbejde med de ansatte og arbejdslederne, inden beslutningen om AMO’s størrelse skal tages,” men skrev tillige at ”i sidste ende er det dog arbejdsgiverens beslutning”.
Den formulering bekymrer Henrik Forchhammer.
- Jeg troede, at det i sidste instans var Arbejdstilsynet. Hidtil har det været sådan, at hvis der var uenigheder, så var det op til myndighederne at tage stilling. Det er et nyt brud, når det nu er arbejdsgiverne, som i sidste ende bestemmer, det er diktatur, siger han. (brink)
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.
