25. marts 2010
En liberalistisk uppercut
En tidobling af private daginstitutioner er en liberalistisk uppercut til velfærdssamfundet og offentligt ansatte
Se mere
Af faglig sekretær Lisbeth Schmidt og næstformand Jan Hoby, Landsforeningen For Socialpædagoger (LFS)
En opgørelse fra Danske Daginstitutioners Landsorganisation (DLO) viser, at antallet af private daginstitutioner er tidoblet på bare 3 år, - og ifølge DLO’s sekretariatschef Morten Kyst og DLO’s egen vurdering, vil der om bare 2 år være ikke 200 men 400 private daginstitutioner i Danmark. Disse oplysninger burde få enhver kritiker af New Public Management, privatisering og udlicitering til at trække i arbejdstøjet. En udvikling af velfærdssamfundets grundpiller på daginstitutionsområdet som forøger antallet af private profit daginstitutioner, er 200 skridt i en helt forkert retning, fordi den indbefatter øget privatisering, øget markedsgørelse, øget konkurrence og øget frit-valg. Ideologier der rammer velfærdssamfundet og de offentligt ansatte med en liberalistisk uppercut, - og som i sin substans sælger ud af velfærdssamfundets grundpiller. Vores kritik af bevægelsen fra offentlige til selvejende og private styrings- og ledelsesformer er bestemt ikke ny, - og kritikken er ej heller afhængig af vores politiske rolle og ansættelsesforhold i LFS.
Djævlen er gemt i detaljen som man siger, - også i dette tilfælde. Vi mener de selvejende daginstitutioners paraplyorganisationer forsøger at legitimere bevægelsen fra offentlig til privat ved at udøve kritik af de kommunale besparelsesrunder. De selvejendes paraplyorganisationer begår derved et hyklerisk forsøg på at sikre sig vidtgående markedsandel på daginstitutionsområdet. Vi mener der er behov for en åben debat om den hårfine grænse mellem non-profit institutioner og profit institutioner, - som revisionen af Dagtilbudsloven desværre åbnede op for. Det er en “varm kartoffel” at debattere fordi selvejet og privatinstitutioner har traditionsbundne forbindelser langt ind i politiske partier både på højre- og venstrefløjen i dansk politik og organisationer. I Københavns kommune er der på trods af et rødt flertalt en ca. 50 % -50 % fordeling mellem kommunale daginstitutioner og selvejende/private institutioner - hvilket er markant anderledes end i resten af det kommunale landskab, hvor fordelingen er minimum 70 % kommunale daginstitutioner og maksimum 30 % selvejende.
Vi mener at drift af daginstitutioner skal forankres i offentligt regi - altså som kommunale daginstitutioner. Den selvejende og eller private styreform er kommunaløkonomisk fordyrende. Den kommunale merudgift, som kommunerne er pålagt at betale i administrationsgebyr til de selvejende og private institutioner jf. driftsoverenskomst og lovgivning svarer p.t. til ca. 2,1 %. Gennem afprivatisering kan denne ca. 2,1% merudgift genanvendes til at forbedre vilkår og rammer for kommunale daginstitutioner.
Stod det til os, så satte kommunerne og de faglige organisationer fuld turbo på en afprivatiseringsstrategi samtidig med at vi helhjertet bekæmpede ethvert skridt mod udlicitering og privatisering af offentlige velfærdsopgaver. Samfundsmæssigt og velfærdspolitisk vil der være god fornuft i at udvide den offentlige sektor. En væsentlig pointe heri er at politikerne vil få bedre mulighed for at planlægge efter samfundets samlede interesser.
Forsvaret for den selvejende model bliver en smule desperat, hvis man overfører logikken til Folkeskolen. Hvorfor er den selvejende model f.eks. så fantatisk på daginstitutionsområdet, når den på folkeskoleområdet ses som både et samfundsmæssigt- og et politisk problem? Hvorfor er det lige, at vi skal bruge ekstra penge på dobbeltadministration og et parallelt semi-kommunalt rådgivnings- og konsulentfirma, - med stærke politiske og religiøse undertoner?
Formanden for Landsforeningen for Frie Børnehaver, Jens Terp udtalte til Information 17. august 2009 i artiklen “Politisk flertal for flere selvejende institutioner” at: “Vi ser gerne, at det bliver muligt at oprette en selvejende institution uden at man skal være afhængig af en tilladelse fra kommunen”. Dette udsagn kan være nøglen til hvor djævlen er begravet. Vi antager, at Frie Børnehaver går efter en fri etableringsret for selvejende institutioner. Hvis dette ønske indfris er der åbnet for en helt vidtgående model for drift og styring af velfærdsinstitutioner i privat regi. Denne strategi bør man være stærkt kritisk overfor. Pointen er netop, at lovgivningen omkring oprettelse af daginstitutioner er blevet så “slap” at en bevægelse fra selvejende institution til ren privat profitinstitution er blevet meget enkel. Der er derfor god grund til at problematisere dette forhold.
Kommentarer
Tendensen kan vel også anskues som en bevægelse henimod et lignende grundlag, som for friskolerne, et grundtvigsk lad tusinde blomster blomstre (ja ja det var Mao - engang). Der er allerede menighedsinstitutioner, der har i hvert fald været islamiske puljeinstitution, der var engang en Proletarisk Friskole, der var engang, hvor institutionen Røde Rose i Rådmandsgade faktisk var rød (det findes der en udmærket bog om). Handler det ikke også lidt om at gribe mulighederne? Er det ikke OK, at bruge nogle penge på større mangfoldighed? Men selvfølgelig ikke til erhvervsstøtte til regulære profitvirksomheder, og ikke en fri etableringsret, hvor man så bare efterfølgende sender en regning til kommunen.
Indsendt af . on 03/26 at 12:03 PM
Hej Per
Jeg og LFS er principel uenig i at der overhovedet skal være nogen former for selvejende institutioner (skoler, daginstititoner , døgninstitutioner, plejehjem etc)
Jeg og LFS går ind for en demokratiske offentlig sektor, der er fri for politiske og religiøse tankegods. Hele den selvejende kulturtradition med afsæt i grundtvig, friskolerne og arbejderbevægelsen, - har overlevet sig selv.
Fordi selvejende organisationer først og fremmeste bliver brugt som en del af fortællingen om den ineffektive og bureaukratiske velfærdsstat. Selveje er i dag det nye private og understøtter regeringens nyliberale minimalstats-strategi:
1) Kerteminde kommune har opsagt Mølleløkkens driftsoverenskomst med virkning fra årsskiftet, og derfor agter børnehaven at gå private veje.
2)I protest mod besparelser bliver Aarup Børnehave nu privat i Assens Kommune
Eksempler på en landsdækkende tendens!
For det andet er der tale om overadministration ved at det offentlige skal tale for at holde en adminstration kørerende i de selvejende organisationer. De penge kunne bruges på kommunal velfærd.
Mangfoldighedsargumentet giver jeg ikke meget for. Mangfoldighed har ikke noget med ejerforholdet at gøre.Hvis det var tilfældet så skulle fagbevægelsen jo gå ind for de rå markedskræfter.
Men værst af alt så er mangfoldighed-argumentet (omkring de selvejende institutioners berettigelse)vand på den nyliberale mølle og spiller på myten om den ineffektive og bureaukratiske velfærdsstat. Mangfoldighed handler om den faglige kreativitet og professionalisme som foregår på offentlige institutioner. Men mangfoldigheds-argumentet skamriddes af de selvejende interesseorganisationer, med samme ildhu som markedsfundamentalisterne.
Skal vi stopper udhulingen af velfærdsstaten, må fagbevægelsen også kæmpe for at velfærdsstaten er en mangfoldighedens og kvaltitetens velfærdstat med innovation, frisættelse af de offentlige ansattte og professionel autonomi i højsædet.
Det kræver også et opgør med hele tankesættet og lovprisningen af de selvejende institutioner i Danmark.
Indsendt af . on 04/09 at 10:04 AM
Side 1 ud af 1 side(r)
