20. september 2011

Efter valget: Smid sparekniven

FOA Århus opfordrer Århus Kommune til at droppe sparekniven og lægge nye mere optimistiske budgetter, efter rød bloks valgsejr


- Det kan undre, at Århus Kommune regner med nulvækst, når rød blok vil tillade vækst i kommunerne, siger Kirsten Normann Andersen

Valgresultatet ændrer de forudsætninger, der fører til at Åthus kommunen vil spare 275 millioner kroner i 2012 og 300 millioner kroner i 2013, mener FOA Århus.

- Det kan undre, at Århus Kommune regner med nulvækst, når rød blok vil tillade vækst i kommunerne, siger FOA Århus formand Kirsten Normann Andersen.
Hun mener, at et fornuftigt udgangspunkt kunne være en kommunal vækst på 1,4 %, som Socialdemokraterne og SF foreslog under valgkampen.

Samtidig har alle partier i rød blok lovet at vise de offentligt ansatte tillid og gøre op med bureaukrati og kontroltyranni. For eksempel har flere partier nævnt, at kommunerne skal have frit valg, når det gælder udliciteringer, påpeger hun.

- Derfor bør kommunen indregne de besparelser, som den kan opnå, hvis kommunerne får lov at droppe de såkaldte frit valgs ordninger og andre former for udliciteringer, siger Kirsten Normann Andersen.

Hun vurderer, at de konkrete budgetbesparelser, som Århus Kommune i dag har fremlagt vil ramme borgerne og de ansatte hårdt. (brink)



“Vækst” er i artiklen blot udtryk for øgede udgifter og større kommunalt underskud, uden skabelse af nye arbejdspladser. Øget offentlig gæld er en trussel mod arbejdspladser og mod økonomisk stabilitet.
Der må ikke bruges flere penge end dem som på et hvert tidspunkt er i kassen - ligesom i en enhver anden husholdning. “Overtræk” kan i yderste konsekvens være strafbart og altid forbundet med sanktioner og øgede udgifter, da pengene skal tilbage i kassen, så  man altid kan betale enhver sit til tiden.

Indsendt af .  on  09/25  at  10:48 AM
Side 1 ud af 1 side(r)
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.

Tip en ven

RSS 2.0


Tilmeld til nyhedsbrev