12. december 2011

Chauffører kører langsomt i protest mod social dumping

Mandag mellem 11.00 og 12.00 aktionerer chauffører mod social dumping med kør langsomt aktion.


Lastbilchauffører vil mandag køre 60 kilometer i timen på vejene mellem klokken 11 og 12.

Det sker fordi de vil protestere imod de østeuropæiske chauffører, der kører i Danmark. De danske chauffører er med i chaufførnetværket Transport og Miljø, som bl.a. arbejder for at få stoppet social dumping i transportsektoren og få myndighederne til at håndhæve de regler som findes.

- På bare syv år er antallet af eksportchauffører i Dannmark faldet fra 12.000 til 2.500, fordi østeuropæiske chauffører med meget ringe køre-uddannelse dumper markedet, siger Knud Erik Christensen næstformand i Transport og Miljø.

Selvom der i EU der stramme regler for lastbilschaufførers uddannelse og efteruddannelse, mens man ikke bekymrer sig om de østeuropæiske chauffører, som dominerer kørslen i EU, faktisk slet ikke lever op til de almene krav som et kørekort i EU kræver, mener man i Transport og Miljø.

- Deres uddannelse til lastbilchauffør er så ringe, at østeuropæerne er til fare for færdselssikkerheden, siger Knud Erik Christensen til DR.

- Vi er på ingen måder ude på at være på nakken af dem. De kan være lige så gode chauffører som os andre. Men de har meget, meget ringere transportuddannelse, siger han.

Aktionen i dag som kører både i Danmark, Norge, Sverige og Holland, skal gøre forbrugerne opmærksomme på, at varer der transporteres mellem landene med lastbiler, ofte bliver kørt rundt af østeuropæiske chauffører, som har meget ringe køreegenskaber. (brink)



Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.

Tip en ven

RSS 2.0


Tilmeld til nyhedsbrev