Bør oppositionen støtte ophævelse af skattestoppet på ejendomsværdi?
Det Radikale Venstre (DRV) tegner efter alt at dømme til at indgå en reaktionært og for oppositionen højst uheldigt efterlønsforlig med VKO. I forbindelse med 2020 forhandlingerne har DRV imidlertid også stillet et til gengæld yderst fornuftigt krav om ophævelse af stoppet for ejendomsværdiskatten. Resten af oppositionen kunne måske bidrage til at dette krav ikke bare blev en symbolsk gestus og et alibi for de radikale til at sælge ud af efterlønnen ved at støtte op om forslaget.
Af Henrik Herløv Lund, økonom – cand.scient. adm.
Men under alle omstændigheder og uanset at de radikale ikke synes at ville gøre en seriøs indsats for ophævelse af (ejendomsværdi)skattestoppet, vil dette kunne yde et afgørende bidrag til bedre offentlige finanser og dermed til sikring af velfærden såvel som til en mere lige fordelingspolitik. S+SF har imidlertid selv af valgtaktiske grunde gjort nej til ændringer i boligbeskatningen til en hellig ko. Der er derfor brug for en debat i oppositionen om, hvorvidt det fastholdelse af (ejendomsværdi)skattestoppet er økonomisk – politisk hensigtsmæssigt eller om ikke ændringer i boligbeskatningen, herunder ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet, ikke vil være hensigtsmæssigt til at sikre mod fremtidige boligbobler og til at sikre finansiering af velfærden?
Det er en kendsgerning, at skattestoppet og navnlig stoppet for ejendomsværdiskatten har haft mange skadevirkninger. Skattestoppet har bidraget til statsunderskuddet, det har gennem ejendomsværdiskattestoppet medvirket til overophedning af boligmarkedet og samfundsøkonomien og endelig er det herigennem medansvarlig for forstærkning af krise og ledighed.
Selve det samlede skattestop har i høj grad bidraget til statsunderskuddet ved at dræne de offentlige finanser for omfattende skatteindtægter. Frem til 2020 vil de offentlige miste herved miste op mod 30 mia. kr herved. Stoppet for ejendomsværdiskatten og regeringens lånereformer bidrog sammen med den lave rente endvidere til boligboblen 2005-2007, som dansk økonomi stadig kæmper med at komme over.
Der er altså i høj grad grund til at ophæve skattestoppet, ikke mindst ejendomsværdistoppet. Det er der for det første ikke råd til det med det nuværende statsunderskud. Hvis man allerede fra 2012, genindfører prisreguleringen vil det på langt sigt forbedre den økonomiske holdbarhed med op mod 20 mia. kr. årligt. Hertil kommer, at den gradvise sænkning af den effektive ejendomsværdiskat gennem skattestoppet også er uheldig ud fra en opsparings - og investeringsmæssig synsvinkel, idet skattesystemet herved kommer til at promovere passive investeringer i boligformue i stedet for aktive og produktive erhvervsinvesteringer, som kan være med til at give danskerne noget at leve af i fremtiden.
Og i en stadig mere globalisereret verden skærpes den økonomiske konkurrence på tværs af landegrænserne. Hermed bliver beskatning også et konkurrenceparameter, hvilket nok ses tydeligst på virksomheds og selskabsskatteområdet. Her vil det være et centralt element i en langtidssikringen af det økonomiske grundlag for velfærden, hvis beskatningen i Danmark i større udstrækning omlægges til såkaldt ”immobile” skattekilder såsom jord og fast ejendom.
Men da boligmarkedet fortsat kæmper med efterveerne efter finanskrisen og boligboblen må en reetablering af ejendomsværdiskatten selvsagt ske gradvist for at undgå nye boligprisfald
