17. januar 2012

Au pair er da arbejde

Danskerne er ikke i tvivl. Au pair ordningen er ikke kulturel udveksling, men regulært arbejde. viser en ny rundspørge fra Gallup. Lille flertal for højere løn til de udenlandske kvinder, mens næsten halvdelen mener lønnen er OK

69 procent af befolkningen er ikke i tvivl om, at de kvinder, som arbejder i Danmark som au pair er på arbejde og ikke på kulturudveksling. Det viser en ny Gallup-undersøgelse.

- Danskerne ved det, FOA ved det, så nu mangler vi bare, at politikerne handler på det, siger Jakob Bang, forbundssekretær i FOA.

- Au pair er ikke længere kulturel udveksling, men hovedsageligt en udnyttelse af en arbejdskraft, der kommer fra lande, hvor kvinderne ikke har råd til at sige nej til 3000 kroner om måneden plus kost og logi, siger han..

Også hos de formodede kernebrugere af ordningen hos de Konservative vælgere er 82 procent enige i at kvinderne er her for at arbejde.

- Jeg synes, det er befriende, at dem, man må formode er de primære brugere af ordningen, kalder en spade for en spade og melder ærligt ud. Jeg synes så bare, at man må tage konsekvensen og betale kvinderne en anstændig løn, siger Jakob Bang.

Passende betaling

Selvom et stort flertal mener, der er tale om regulært arbejde, så deler vandene sig, når det gælder lønnen. 44 procent mener lønnen skal sættes op for au-pairs, mens 41 procent synes betalingen er OK.

- Tænk hvis man sagde til pædagogmedhjælperne i børnehaverne eller rengøringspersonalet på landets kontorer - vi anerkender, at I gør et stykke arbejde, men vi vil kun betale jer lommepenge. Det ville være utænkeligt – hvorfor er det i orden med lommepengepenge, blot fordi man kommer fra et andet land, spørger Jakob Bang. (brink)



Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.

Tip en ven

RSS 2.0


Tilmeld til nyhedsbrev