Arbejdsmiljøet skal på dagsordenen

- Det ville have været et godt signal, hvis arbejdsmiljøet havde fået plads i regeringsgrundlaget, siger Janne Hansen, Fagligt Ansvars arbejdsmiljøgruppe. Hun efterlyser reformer efter 10 års forsømmelser

- Når efterlønsreformen nu bliver gennemført, og vi samtidig skal arbejde mere, så mangler jeg svar på, hvordan vi får et arbejdsmiljø, så folk kan holde til både at arbejde mere og blive længere på arbejdsmarkedet. Det ville have været et godt signal, især fordi vi stadig ser en masiv udstødning fra arbejdsmarkedet, siger Janne Hansen.

Der er ikke blevet plads til arbejdsmiljøet i det regeringsgrundlag, som den nye regering præsenterede i denne uge, og det bekymrer arbejdsmiljøkonsulent Janne Hansen, Fagligt Ansvars arbejdsmiljøgruppe.

- Når efterlønsreformen nu bliver gennemført, og vi samtidig skal arbejde mere, så mangler jeg svar på, hvordan vi får et arbejdsmiljø, så folk kan holde til både at arbejde mere og blive længere på arbejdsmarkedet. Det ville have været et godt signal, især fordi vi stadig ser en masiv udstødning fra arbejdsmarkedet, siger Janne Hansen.

- Hvordan forestiller man sig, at en slagteriarbejder skal kunne holde til han er 70 år? Det problem er gammelkendt, men vi har stadig ikke løst det. Hvad skal der ske med forebyggelsen af arbejdskader også når det gælder det psykiske arbejdsmiljø, det mangler der klare bud på, siger hun.

Skal arbejdsgiverne have vetoret?

Hun frygter, at det kan ses som et signal om, at arbejdsmiljøet alene bliver overladt til en trepartsforhandling.

- Det er fint, at regeringen generelt lægger op til samarbejde med parterne. Men betyder det så, at arbejdsgiverne får vetoret? Vi har før set, hvordan arbejdsgiverne har blokeret fremskridt på arbejdsmiljøet. Derfor er det afgørende, at politikerne gør det klart, at de er klar til at skære igennem, hvis arbejdsgiverne ikke vil særlig meget, når det gælder arbejdsmiljøet, siger Janne Hansen.

Og der er i den grad brug for at få rettet op på arbejdsmiljøindsatsen.
- Arbejdsgiverne har sammen med VKO brugt de sidste 10 år på at gennemføre klare forringelser, som har svækket arbejdsmiljøarbejdet, siger Janne Hansen.

Styrk fodfolket

Det er helt centralt, at der findes veje til at styrke arbejdsmiljø-repræsentanterne og deres arbejde på arbejdspladserne, mener hun.
- Vi kan allerede se, at den seneste aftale om arbejdsmiljørepræsentanterne ikke virker. Der er brug for en reform. De årlige drøftelser om arbejdsmiljøet bliver ikke holdt, og arbejdsmiljørepræsentanterne får ikke den uddannelse, som var intentionen. Virksomhederne bruger de nye ”fleksible” muligheder til at skære i antallet af arbejdsmiljørepræsentanter, siger Janne Hansen.

- Det betyder, at er færre som har fingeren på pulsen direkte på arbejdspladserne. Det bliver en stor mangel, fordi det er vigtigt, at indsatsen er lokalt funderet, siger hun.
I stedet efterlyser hun, at arbejdsmiljøarbejdet får klare rammer.

- Fleksibiliteten risikerer at ende i rod og føre til stilstand. De fleste virksomheder vil gerne være lovlydige. Derfor er der brug for klare rammer, som virksomhederne kan spille op ad, siger Janne Hansen.

Bedre forebyggelse

Hun opfordrer regeringen til at få lavet en status på, hvordan det er gået efter afskaffelsen af BST-systemet (Bedriftssundhedstjenesten).

- Der er brug for at styrke den forebyggende arbejdsmiljørådgivning. BST-systemet er væk, og det der er brug for at tænke nyt. Her kunne trepartsforhandlinger være en idé, men kun hvis det på forhånd
står klart, at politikerne vil handle, hvis parterne ikke tager ansvar, siger Janne Hansen.

Hun henviser til de svenske erfaringer, hvor man først afskaffede BST, men nu har travlt med genindføre den.

Opgrader de arbejdsmedicinske klinikker

- Der er brug for akut hjælp til de arbejdsmedicinske klinikker. I hovedstaden står den overfor nedskæringer. Det haster så meget, at man allerede ved finanslovsforhandlingerne må finde penge, så de nedskæringer, der ligger nu, bremses, siger Janne Hansen.

Hun mener de arbejdsmedicinske klinikker har en nøglerolle i fremtidens arbejdsmiljøarbejde.
- Det er nødvendig med en opgradering af klinikkerne. Det er så komplekst at afdække, hvad det er som slider folk ned i deres arbejde, her har de arbejdsmedicinske klinikker en afgørende rolle, fordi de forsker i de sammenhænge, siger Janne Hansen.

- Hvis den indsats ikke styrkes, så kan hele spørgsmålet om forebyggelse ende med at blive folks egen skyld. Så handler det kun om folks mad- og rygevaner, og løsningerne handler om at man skal løbe rundt om søerne, siger hun.

Giv Arbejdstilsynet ro

Janne Hansen opfordret til, at der bliver lavet en langsigtet plan for Arbejdstilsynet, så der bliver ro om tilsynets ressourcer.

- Arbejdstilsynet har levet en kummerliv tilværelse under VKO. Det er helt forrygende, hvordan det har skullet skifte mellem nedskæringer og nye opgaver. Så skulle der screenes, og så skulle der ikke. Tilsynet har brug for en plan, som giver muligheder for at udvikle AT konstruktivt, siger hun.

- Men der er også brug for at AT strammer op om myndighedsarbejdet og går efter de stygge lovbrydere. Derfor skal det objektive arbejdsgiveransvar genoprettes, det vil være et klart signal til arbejdsgiverne om, at de ikke kan løbe fra ansvaret, siger Janne Hansen.

Hun opfordrer til at genvurdere Arbejdstilsynets sanktionsmuligheder.
- Strakspåbud er effektive, fordi de gør ondt med det samme. Når arbejdet stoppes så koster det penge, og så sker der noget. Det vil også være effektivt mod de mange udenlandske firmaer, som er ligeglade med bøder, de aldrig kommer til at betale, siger hun.

Den nye regering bør også kigge på bødeniveauet.
- Selvom de lige er hævet, så er de milevidt fra dem vi ser i f.eks. Sverige. Der er også grund til at se på de administrative bøder, som tilsynet kan udstede, når der ikke er styr på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, siger Janne Hansen. (brink)

---

Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.