Arbejdsgiverne fik deres fleksibilitet
Reformen af arbejdsmiljøindsatsen har foreløbig kun gavnet arbejdsgiverne, vurderer Janne Hansen Fagligt ansvars arbejdsmiljøgruppe
 - Parterne bag aftalen bliver nød til at diskutere det igen, så fleksibiliteten ikke får lov at stå alene. Hvis der skal flyttes noget, så må tilbuddet om de ekstra uddannelsesdage gøres obligatorisk, siger Janne Hansen |
Som tidligere omtalt, har 3F spurgt 1500 arbejdsmiljørepræsentanter om, hvordan reformen af arbejdsmiljøarbejdet har virket.
Janne Hansen, Fagligt ansvars arbejdsmiljøgruppe glæder sig over, at forbundet har lavet en status over reformens gennemslag her et år efter den trådte i kraft.
- Reformen har været ivrigt diskuterer blandt 3F ’s tillidsfolk. Derfor er det godt, at 3F nu har lavet en status, siger hun.
Til gengæld er det billede undersøgelsen tegner dybt bekymrende, mener hun.
- Reformen var en handel, hvor arbejdsgiverne fik fleksibilitet og frihed til at bestemme, hvordan arbejdsmiljøarbejdet skal tilrettelægges, til gengæld fik fagbevægelsen opgraderet uddannelsen af arbejdsmiljørepræsentanterne, siger Janne Hansen.
- Det er en katastrofe, fagbevægelsen man fik ikke den vare, som den troede den fik, siger hun.
Får kun obligatorisk uddannelse
Før reformen var der fem dages uddannelse til sikkerhedsrepræsentanterne. Reformen skærer den obligatoriske uddannelse ned til tre dage, mens de to sidste dage gøres til en rettighed, som skal tilbydes arbejdsmiljørepræsentanterne.
- Men mange vil aldrig få mere end de tre dage, det viser 3F’s undersøgelse med al tydelighed. To tredjedele ved ikke noget om muligheden og har ikke taget den. Det betyder, at vi får mange nye arbejdsmiljørepræsentanter, som får et lavere uddannelsesniveau end før, siger Janne Hansen.
Den anden del af fagbevægelsen pris for en aftale handler om løbende uddannelse af repræsentanterne. Efter et år på posten skal der være mulighed for løbende efteruddannelse 1 ½ dag om året.
- Det fremgår af undersøgelsen, at kun hver tredje har fået tilbuddet om opkvalificering. Det fremgår ikke, hvor mange der faktisk har benyttet muligheden. Men to ud af tre er slet ikke blevet tilbudt det, siger hun.
- Det er bekymrende, at de goder, arbejdstagersiden skulle hente i aftalen, ser ud til at være faldet helt til jorden. Det der er tilbage er fleksibiliteten til arbejdsgiverne, siger Janne Hansen.
Og den manglende uddannelse kan ikke forklares med ukendskab, understreger hun.
- Der er kommet masser af materialer ud til arbejdsgiverne, f.eks. har vi i Metal Hovedstaden været ud og tilbyde 8 kurser, som alle måtte aflyses. Det samme sker for BST-virksomheder. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker på ledersiden? Jeg tør æde min hat på, at de også nøjes med de tre dage. Det er ikke særlig kønt, at ledere i Danmark som har ansvar for arbejdsmiljøet kan nøjes med 24 timers uddannelse, men man i det kriseramte Italien skal have 100 timer, siger Janne Hansen.
Brug for genforhandling
Undersøgelsen dokumenterer, at der et brug for en genforhandling af aftalen, mener hun.
- Parterne bag aftalen bliver nød til at diskutere det igen, så fleksibiliteten ikke får lov at stå alene. Hvis der skal flyttes noget, så må tilbuddet om de ekstra uddannelsesdage gøres obligatorisk. Og så må der falde administrative bøder, hvis virksomhederne ikke lever op til det. Det der er den eneste måde at sikre en løbende uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanterne, siger hun. (brink)
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.
