AE: Regeringen skaber fattigdom
Siden 2001 er antal fattige i Danmark steget til over 300.000 personer. Det fremgår af en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
![]() - Det er en dramatisk stigning i fattigdommen, som rapporten dokumenterer. Det understreger behovet for et hurtigt regeringsskifte, så vi kan begynde at rette op på den skamplet på velfærdssamfundet, som regeringens fattigdomspolitik har medført, siger Lars Petersen, Fagligt Ansvars sekretariat |
Publikationen ”Fordeling og Levevilkår 2010: Det opdelte Danmark” viser, at regeringens social – og beskæftigelsespolitik har gjort titusinder fattigere og efterladt 6.000 i direkte fattigdom.
- Det er meget kedelig udvikling, vi nu er i stand til at dokumentere. Ikke nok med at fattigdommen er steget med over 40 procent siden 2001. For første gang har vi det samtidig sort på hvidt, at en del af stigningen i fattigdommen er skabt af regeringens egen politik. Uden kontanthjælpsloftet og de lave sociale ydelser ville mange tusinder i dag ikke leve et liv i fattigdom, siger direktør i AE, Lars Andersen til børsen.dk.
I dag lever knap 31.000 børn under 18 år i familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet. Rapporten viser desuden, at størstedelen af de fattige, der er blevet endnu fattigere på grund af de lave ydelser, samt flertallet af dem der skubbes ud i fattigdom grundet regeringens politik, er børn.
Gør op med fattigdomspolitik
- AE-rådet dokumenterer den virkelighed socialarbejdere igen og igen har påpeget i den her regerings levetid: Voksende ulighed, forkælelse af de rigeste kombineret med et nyliberalistisk dogme om, at man ved at fjerne forsørgelsesgrundlagt kan gøre folk ”arbejdsduelige”, siger Lars Petersen, Fagligt Ansvars sekretariat.
- Loftet over de sociale ydelser har kun en virkning folk bliver fattigere, det er hykleri, når regeringen bliver ved med at snakke uden om. Det er jo fantastisk at vi har en socialminister, som ikke kan svare på, om der er fattigdom i det her land. Nu kan hun jo læse rapporten, og få fjernet sin tvivl. Men erfaringen er jo, at kendsgerninger ikke bider på den borgerlige regeringen, den vil sikkert fortsætte med at snakke uden om, siger han.
- Det er en dramatisk stigning i fattigdommen, som rapporten dokumenterer. Det understreger behovet for et hurtigt regeringsskifte, så vi kan begynde at rette op på den skamplet på velfærdssamfundet, som regeringens fattigdomspolitik har medført, siger Lars Petersen. (brink)
Der kan ikke knyttes kommentarer til dette Weblog indlæg.



