Det eneste konkrete finansministeren havde at byde på var, at man vil komme nogle af de ledige, som mister dagpengene 1. juli 2012 i møde, ved at forlænge deres dagpengeret med op til et halvt år.
Selvom forlængelsen kan redde nogen, som får et halvt år mere til at finde job, så vil der stadig være rigtig mange, der ikke reddes men blot får udskudt tabet af dagpengeretten til lige efter nytår 2012, vurderer Samvirket.
Regeringens udmelding er stærkt bekymrende, fordi den er et signal om, at den slet ikke ønsker at handle på de varige konsekvenser, som VK-regeringens dagpengeforringelser fører med sig, mener Verner Sand Kirk.
- Dagpengeforringelserne betyder ikke kun, at der er en masse mennesker, som mister dagpengene på én gang næste år. Konsekvensen er også, at der efterfølgende vil være 1.500 til 2.000 hver måned, som mister retten til dagpenge, fordi dagpengeperioden er halveret og arbejdskravet for at optjene en ny dagpengeret er fordoblet. Det afhjælpes ikke af den midlertidige forlængelse, som kun berører en begrænset gruppe af de ledige, siger han.
Bør med i finansloven
- En løsning af problemet burde have været en del af finanslovsudspillet. Trepartsforhandlinger starter først hen på foråret, og det kan gøre det svært at nå at gøre noget ved problemet i tide. Samtidig er det noget optimistisk at forestille sig, at alle de tre parter kan enes om at anbefale en lempelse. Det betyder, at der er risiko for, at man kun får en delvis løsning for de ledige, som ryger ud til sommer og ikke for de tusinder, som efterfølgende hver måned vil miste dagpengene, siger Verner Sand Kirk.
Voldsom effekt
Det fordoblede genoptjeningskrav får en meget voldsommere effekt, end hvad politikerne bag forliget havde regnet med. Kombinationen af halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningskravet rammer nemlig de ledige meget hårdt, mener Samvirket.
- Konkret betyder det jo, at selv hvis en ledig f.eks. får et barselsvikariat på 10 måneder og passer jobbet til punkt og prikke, optjenes der ikke ny dagpengeret. Det kommer til at ramme rigtig mange familier, og det skaber en enorm usikkerhed, som bl.a. betyder, at folk holder på pengene i stedet for at sætte gang i forbruget, siger Verner Sand Kirk. (brink)
Eneste gangbare løsning er en nedsættelse af optjeningskravet til maksimalt 962 timer eller måske mindre som eks Norge.
Derved ville langt flere have en realistisk muilighed for at kunne blive i dagpensesystemet i denne ulvetid, hvor der er betydelig længere medlem jobbene.
