Krisen og den økonomiske politik
Fra bankøkonomer har vi på det seneste hørt forventninger om, at økonomien er ved at vende. Der er imidlertid ikke grundlag for generelt at tale om, at krisen snart vil være overstået, tværtimod.
Af økonom cand. Scient. adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra den Alternative Velfærdskommission.
ER KRISEN VED AT VENDE?
Fra bankøkonomer har vi på det seneste hørt forventninger om, at økonomien er ved at vende. Her henvises navnlig til, at aktiemarkederne igen er stigende. Krisen forventes ifølge disse udmeldinger vende i andet halvår 2009 eller senest i begyndelsen af 2010.
Der er imidlertid ikke grundlag for generelt at tale om, at krisen snart vil være overstået, tværtimod. Tværtimod har den økonomiske krise siden 2. halvår 2008 overgået alt, hvad vi har set i mange år, hvad angår nedturens størrelse og hurtighed.
Hermed tegner 2009 til at blive et katastrofeår med hidtil uset styrtdyk i privatforbrug, bolig – og erhvervs-investeringer, eksport og BNP. Og hermed må også ledigheden forventes at stige drastisk med op til 80.000 flere ledige i 2009 og med måske yderligere 50.000 i løbet af 2010.
Der er dog det element af realitet i de ”optimistiske budskaber” om krisevending, at disse hidtidige styrtdyk naturligvis vil fortsætte i det uendelige. På et tidspunkt vil den økonomiske nedtur begynde flade ud og så småt afløses af en begyndende vækst.
MEN – hermed starter jo først klatreturen op igen fra det historiske lavpunkt i den økonomiske vækst, som 2009 kommer til at stå for, idet BNP forventes at falde – 3 til – 4 procent. Denne klatretur tilbage til en normal økonomisk vækst rate på + 1½ til 2 procent af BNP kan ikke undgå at blive lang og vanskelig, den aktuelle krises dybde og omfang i Danmark taget i betragtning.
DANMARK DOBBELT RAMT.
Dansk økonom er nemlig ikke blot ramt af den internationale finanskrise og lavkonjunktur, men også af en indenlandsk bolig - og forbrugskrise. Det økonomiske opsving i Danmark 2003 – 2007 var ikke mindst baseret på kraftige prisstigninger på boligmarkedet og belåning heraf til forbrug, bl.a. muliggjort af VK – regeringens lånereformer og skattestop.
Efter sammenbruddet af denne ”boligboble” og lånefinansierede ”forbrugsfest” skal dansk økonomi tilbage til et mere sundt økonomisk spor, hvor vækst baseres på øget produktion og ikke på likviditetsudpumpning. Det kommer til at tage tid.
Samtidig er det klart, at også den internationale økonomiske krise er dyb og omfattende, hvilket naturligvis også udøver en kraftig negativ påvirkning af den danske økonomi via finans- og eksportmarkederne. For selvom navnlig krisepakkerne i USA har formået at forhindre en veritabel finansiel og økonomisk nedsmeltning, virker de på den anden side langsomt og har hidtil ikke kunnet forhindre krisen i at fordybes og udbredes. Det kan derfor ikke udelukkes, at den internationale økonomiske krise skal igennem en længerevarende international lavkonjunktur med lavere vækstrater.
Dette vil selvfølgelig også bidrage til en længerevarende dansk økonomisk krise.
ØKONOMISK POLITIK I CENTRAL POSITION
Det kan med andre ord tage år, førend den globale såvel som den danske økonomi er kommet sig. Og det afgørende er, at SÅ LÆNGE VIL ARBEJDSLØSHEDEN FORTSÆTTE MED AT STIGE.
Bag de angiveligt optimistiske meldinger om en ”økonomisk vending” ligger således den for den almindelige befolkning barske økonomiske realitet, at den økonomiske krise og hermed stigningen i arbejdsløsheden kan fortsætte 3 til 4 år og at vi i løbet af denne periode kan nå op på en ledighed på over 200 til 250.000 personer.
Dette vil ikke blot være et problem for de mange ledige, men vil også koste hele det danske samfund økonomisk velstand. Alene frem til og med 2010 kan velstandstabet blive over 100 mia. kr.
Skal dette forhindres, kræver det, at der i Danmark føres en økonomisk politik, der effektivt inddæmmer krisen og skaber øget beskæftigelse.
KAN VI FORBRUGE OS UD AF KRISEN?
En sådan økonomisk politik har ikke været ført hidtil. VK – regeringens krisepolitik har været fodslæbende og bestået af en række drypvise ”vækstinitiativer”, der for 2009 kun vil give en samlet merbeskæftigelse på omkring + 18- 20.000 personer og i samme størrelsesorden i 2010. Hvilket skal ses i forhold til, at ledigheden kan stige med op til 130.000 personer i alt frem til og med udgangen af 2010.
Når regeringens økonomiske politik ikke batter mere, hænger det ikke alene sammen med, at initiativerne er spredte og små men også med, at VK – regeringen af ideologiske grunde har valgt den økonomisk set mest ineffektive strategi, nemlig at vi skal ”forbruge os ud af krisen”. Tyngden i regeringens ”vækstinitiativer” udgøres af skattelettelser samt udbetaling af SP – opsparing. For begge deles vedkommende er sigtet at stimulere det private forbrug og dermed den indenlandske efterspørgsel for herigennem at holde hånden under beskæftigelsen. Problemet er blot det, at der vil være et stort ”fradrag” i jobskabelseseffekten, fordi øgede disponible indkomster i betydelig udstrækning i stedet omsættes i øget opsparing eller øget import. Regeringens strategi bliver således også forholdsvis dyr og må samlet anslås at koste mellem 50 og 60 mia. kr.
Der er derfor ikke realistisk, at vi effektivt kan ”forbruge os ud af krisen”.
OPPOSITIONEN: BYGGE SIG UD AF KRISEN.
I forhold hertil har oppositionen valgt at satse på øgede offentlige investeringer. Socialdemokratiet har fremlagt en ”vækstpakke” til 34 mia. kr, der skal fremrykke offentlige investeringer indenfor klima, trafik, boligbyggeri og vedligeholdelse af offentlige institutioner. Samlet skal det frem til 2010 give i alt 42. 000 flere arbejdspladser. Samtidig har S meldt ud, at der ikke må blive tale om at øge de offentlige udgifter varigt og slet ikke om at øge offentlig beskæftigelse.
Det må anerkendes, at oppositionen hermed i sig selv har valgt at bruge krisemidlerne mere økonomisk effektivt end regeringen, da offentlige investeringer fuldt og helt går direkte ind i det økonomiske kredsløb, uden det ”spild”, der er ved regeringens skattelettelsesstrategi. Men der på den anden side den hage ved jobskabelse gennem offentlige investeringer, at der er tale om en forholdsvis dyr strategi, idet det i gennemsnit kræver 1 milliard kroner at skabe 1000 arbejdspladser.
Når S samtidig ikke vil øge de offentlige udgifter, sættes dermed en kraftig grænse for omfanget af den jobskabelse, som S kan opnå ad denne vej. Vækstpakkens 42.000 flere arbejdspladser over to år vil absolut være et skridt i den rigtige retning, men kan ikke betragtes som tilstrækkeligt, hvis arbejdsløsheden i samme periode stiger med måske op til130.000 personer.
Det er således heller ikke realistisk og effektivt at ”bygge sig ud af krisen”.
DET STORE TABU: ØGET OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE.
I forhold til prisen pr ekstra arbejdsplads ved skattelettelser eller gennem øgede offentlige investeringer er det noget billigere at øge den offentlige beskæftigelse indenfor velfærdsområderne.
En krise og beskæftigelsesstrategi, der ud over øgede offentlige investeringer indbefatter også øget offentlig beskæftigelse på de store velfærdsområder, vil således give en betydeligt større beskæftigelseseffekt. Øgede offentlige investeringer og øget offentlig beskæftigelse indenfor ældrepleje, skole, daginstitutioner og sundhed i størrelsesordenen 40 til 50 mia. kr burde kunne give en beskæftigelsesforøgelse på mellem 55 og 75.000 personer frem til 2010.
Og der vil ikke blot være god brug herfor med henblik på at modvirke krisen og arbejdsløsheden, men også ud fra en velfærdsmæssig betragtning.
Ikke alene har investeringerne i velfærdsområdet i kommunerne i årevis været underprioriteret, men regeringens skattestop og modsvarende udgiftsloft har udhulet den kommunalt leverede offentlige velfærd, hvis kvalitet og serviceniveau ikke har udviklet sig i takt med velstandsudviklingen. Ikke mindst på grund af ældreudviklingen vil der i de kommende år være behov for en betydelig forøgelse af de offentlige normeringer.
En økonomisk politik, der effektivt fremmer beskæftigelse, velstandsudvikling og velfærd, handler således både om øgede offentlige investeringer og øget offentlig beskæftigelse på velfærdsområderne.
Se også Henrik Herløv Lunds længere analyse “Den økonomiske krise i Danmark: Baggrund udsigter og hvad kan der gøres”:
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Krise.Pdf
